Jeg kan ikke, jeg dur ikke til det her… jeg tror ikke jeg kan…jeg er ikke god nok

Hvordan du har et valg i livet til at vælge det bedste til dig

Jeg falder

Jeg var ude på dybt vand i denne uge. Jeg oplevede hele skalaen af: Kan jeg det her?… Er det mulig?  Tør jeg det, dur det, jeg er jo ikke så stærk og jeg tror ikke at jeg kan. Jeg mærkede den selv og jeg oplevede at andre kvinder havde den. Jeg prøvede, at sige til mig selv at det var pjat, men jeg mærkede den. Det mindede mig om da jeg var ung og ikke kom afsted og ud af døren. Jeg syntes dengang, at jeg var forkert, anderledes og alene. Jeg turde ikke. Og når jeg så havde vovet mig ud, så skyndte jeg mig ind igen. Det vil sige, at jeg måske prøvede én gang, med det kom jeg jo ikke videre med. Jeg tror, at jeg var bange for at føle mig endnu mere forkert og ikke god nok.

Måske kender du den også? Når der er noget, som du egentlig gerne vil eller godt ved er vigtigt, men så er der noget inde i dig der holder dig tilbage, blokerer, gør det svært og måske er der dybt inde i dig en lille smule bange.

Når vi gør noget nyt, bevæger vi os ud på dybt vand, og Ja vi kan falde i, – og blive reddet. 😊 Det kan virkelig virke Så farligt og uoverskueligt. Din sikkerhed, din komfort, det du er vant til, er det, der bliver rykket ved. Men for at jeg kunne komme til at gøre noget af det jeg længes efter, – så var jeg nødt til at bevæge mig ud på åbent vand, på dybt vand. Og vandet holdt, jeg forsvandt ikke, det nye jeg mødte var ikke farligt eller skræmmende og de nye mennesker jeg mødte, de andre …de var også usikre. De fortalte, at det måske mest af alt handler om tillid. Tillid til mig selv, til dem, til det nye og at turde at overgive mig.

Jeg er startet på noget nyt, som jeg længe har drømt om. Jeg er startet på at ro havkajak. Og jeg er helt vild med det. Jeg overgav mig i tillid og havde en fantastisk aften. Jeg kan dog tydeligt huske for 20 år siden, hvordan det var første gang jeg var på et kursus og opgaven var noget med at se mørke skygger. Og jeg tænkte Uh Ha, det lyder farligt. Tænk hvis de kan se lige igennem mig og se alle mine mørke skygger og alt det jeg ikke dur til. Men så var det slet ikke så farligt, for skyggerne, var skyerne på himlen 😊 Og så kunne jeg gode være med, og over tid blev det godt og jeg lærte nogle søde mennesker at kende der.

Hvad holder dig tilbage?

Jeg kan ikke?  Det er alt for hårdt? Jeg er bare ikke god nok.  Jeg kan helt sikkert ikke finde ud af det? Det nytter ikke noget, … der er ikke noget der kan hjælpe … Blokeringer eller udfordringer, tanker og følelser der kan fylde i dig. Og måske får du, ligesom mig, hovedpine eller ondt i maven bare ved at tænke på det?

Erkendelse og accept

Jeg fik bare total hovedpine og der var i hvert fald ikke noget jeg gik og gemte på…samtidig med at jeg følte mig totalt forkert.

I processen med at arbejde med dig selv, så handler det også om accept. Du er nødt til at acceptere, at indrømme, at se i øjnene … at her er faktisk noget, det er noget som du ikke synes er ok, ikke godt, ikke optimal. Og det er jo en erkendelses proces – jeg er ikke helt perfekt.

Hvad nu hvis:

Hvad nu hvis din oplevelse er fuldstændig rigtig. Og at det ikke er din skyld, at det er sådan. På den måde at alt hvad du har med dig i din rygsæk fra livet, alt hvad din du har hørt, følt og mærket på kroppen, Ja det er rigtigt og det var sådan, … men at det ikke var din skyld, det var ikke dig der satte det i gang, det var ikke dig der var årsag til det. Det er ikke din skyld, men ofte er det sådan at vi som små børn, børn og unge, kommer til at lave slutninger og tanker om hvordan tingene hænger sammen og så kommer vi til at tro, at når der er noget der sker eller er i familien, så er det vores skyld. Det kan f.eks. være barnet, der tror, at det er hendes skyld at forældrene er blevet skilt.

Den franske terapeut Francois Dolto der har arbejdet med mange børn, hun fortalte, at da hun var barn, så troede hun, at hun var skyld i hendes søsters sygdom og død. Hvis hun nu havde været sødere og opført sig mere pænt. Jeg troede selv, at hvis jeg nu var rigtig sød og ordentlig og sørgede for at lave mine ting perfekt, så kunne min far bedre lide mig. Jeg oplevede en travl far, der ikke altid så mig. Jeg har oplevet mange klienter, der gennem deres barne- og ungdomsliv, har oplevet forældre, der ikke så dem, afviste, lod dem ligge eller sidde alene, hvor det de manglende var omsorgen og kærligheden fra den voksne. Barnet kom til at tro, at hun var forkert, hun var ikke dygtig nok, ikke god nok, ikke pæn nok…

Så måske er det ikke din skyld, måske er det noget helt andet, som det faktisk drejer sig om? Men lige meget hvad, så kommer vi Alle gennem livet med udfordringer, bump på vejen og svære ting. Den måde du takler det på, den måde du tænker om dig selv og hændelserne og de følelser du kommer ind i og forløser eller hænger fast i – det er det, der er det afgørende for, hvordan dit liv er og hvordan du kommer videre, når der opstår noget i livet. Hvordan du mestrer og hvilken historie du fortæller er vigtig.

At gøre noget – eller sidde fast

I livet er der valg. Jeg kan blive liggende på sofaen, eller jeg kan gå ud i livet og tage del i livet. Jeg kan gå ud i livet og opsøge en der kan hjælpe mig, med den udfordring, som jeg oplever.

Når jeg mærker noget der driller, frustrerer, trigger mig, – så kan jeg først blive frustreret over, at det ikke bare lige løser sig og forsvinder, ikke er flow og lethed. Og så er det at jeg kan vælge at sidde i suppen, blive på sofaen, sumpe, tænke jeg er ikke god nok og blive mere irriteret og frustreret og have lyst til at skælde de andre ud, – samtidig med at jeg godt ved at det ikke hjælper og at jeg faktisk indeni er lidt, NEJ meget ked af det. For jeg ville jo Så gerne.

Dit valg

Derfor sagde jeg til mig selv: Mette, du har et valg. Du har også et valg.

Hvad skal der til for du går ud og gør noget? At du lytter til dig selv og beder om hjælp?

Tror du på, at det kan ændres eller tror du på, at du altid vil have dette og hænge fast i det?

Jeg ved, at gennem samtale og terapi, er det muligt at finde ind til hvad det dybest set drejer sig om, finde sammenhængene, forløse og give slip på det gamle i din rygsæk og finde ind til den du virkelig er. Det er muligt at ændre.

🕊 Jeg står her, jeg er her

jeg vil elske at hjælpe og løfte dig til at gå din passion, mission

og stå i dit smukke lys så du kan leve det bedste liv for dig 🕊

Let go samtale

Jeg vil gerne invitere dig til en samtale hvor du har mulighed for at finde ind til det der rører sig, det der er og finde ud af hvad der er jeg kan hjælpe og løfte dig i. Samtalen varer ca.25. minutter og er gratis 🙂

Du kan læse mere om Let go samtale med mig Klik Her