Sol Astrologi – Astrologi for begyndere
Underviser Kim Pedersen
Har du lyst til at få et indblik i Astrologiens Verden?
Du har sikkert læst dit horoskop i et ugeblad eller talt med andre om dit stjernetegn og er derfor ikke helt fremmed over for det. Det kun interesse og gå på mod, der kræves for at få et optimalt udbytte af dette undervisningsforløb.
På dette BEGYNDER-hold vil du blive introduceret til, hvordan du laver dit horoskop, og du vil få et overblik over de 12 stjernetegn, deres relation til planeterne og de 12 livsområder eller huse. Du vil lære at tyde Solens bevægelse igennem de 12 tegn.
Kursus over 4 weekender. Hver weekend indeholder også astrologimeditationer, således at du får mulighed for at sidde med lukkede øjne og forbinde dig med energien i tegnene og planeterne.
Hvad er et Horoskop, og hvordan tydes det
d. 02. – 03. september 2023 – 1.Weekend
* Hvordan laver man i praksis et horoskop?
* Hvordan ser man eller tolker på horoskopet?
* Hvad betyder grad-tallene?
Her introduceres flere muligheder til, hvordan du kan finde horoskop-programmer, der er tilgængelige på internettet, og du lærer, hvordan du selv sætter et horoskop op. Du lærer at orientere dig i et horoskop, og hvad akserne betyder. Vi kigger lidt på elementerne i et ‘hus’.
De tolv tegn, stjernebilleder
d. 14. – 15. oktober 2023 – 2. Weekend
Du får tre ord til hvert stjernetegn. Ved at lære disse nøgleord udenad, kan du øge din forståelse og gøre det markant nemmere for dig, i tydningen af astrologiens mange facetter.
Her skal du forestille dig, at de 12 stjernebilleder ligger som store portaler, der udsender energi. Inde i vores solsystem ligger planeterne, der fungerer som små antenner (herskere), der fanger disse energier og sender dem videre ud igennem deres store aura. Det er disse transporterede energier, som vi kan modtage. Derfor tales der i astrologien om ‘herskere’. De vil blive koblet sammen med tegnene i denne anden weekend, hvor vi også laver en kobling til vores fysiske krop.
De 12 huse og livs områder i astrologien
d. 25. – 26. november 2023 – 3. Weekend
Astrologi er en mange tusind år gammel videnskab uddraget fra studier af stjernernes bevægelse og oldtidens studier af planeternes energimæssige påvirkning på mennesket, udtrykt i en omfattende arketype-psykologi.
Vi skal se på de 12 livsområder eller de 12 huse, som det hedder i astrologien, og deres relation til psykologien. Mens vi stiller og roligt bevæger os fra hus til hus, fra livsområde til livsområde, ser vi på, hvordan de 24 timer ligger i horoskopet.
Vi kombinerer huse med tegn og begynder så småt at kigge lidt på, hvordan en astrolog arbejder med dette håndværk, som man kalder ‘tydningen’.
Tydningskunsten er et håndværk
d. 13. -14.januar 2024 – 4.Weekend
Der må læres. Og der må bruges intuition. Nu får du virkelig brug for de 3 kodeord, som du lærte i den anden weekend, og vi skal til at kombinere tegn og huse, når vi ser på Solen, som bevæger sig igennem Dyrekredsen.
Vi vil primært bruge deltagernes horoskoper, hvis der er interesse for det. Hvis ikke deltagerne vil have tydet deres egne horoskoper op, vil vi selvfølgelig finde eksempler fra kendte personer. Også de forskellige landes horoskoper kan blive inddraget og analyseret.
Vi glæde os til at se dig på dette forløb i Middelfart, jeg kommer til at bruge en bred vifte af kilder fra astrologi og Åndsvidenskab.
Booking:
Max. 12 deltagere
Kursus afholdes i Middelfart hos MetteMO, Gro Center, Slengeriksvej 5,
Der serveres te & kaffe, frugt & chokolade, medbring din madpakke
Kursus tidspunkt: lørdag kl. 10 – 17, søndag kl. 10 – 17
Pris:1450,- kr. pr. weekend
Tilmelding til MetteMO på: mette.mo@hotmail.com Skriv en mail til MetteMO for din tilmelding. Du er først tilmeldt, når beløbet er indbetalt. Betaling: Middelfart sparekasse: Reg.nr. 0755 konto nr. 3225998891