Hvordan kan du gå med ønsker, intuition og modet til at være mere dig?
Velkommen til modet i dig
Modet til at sige noget
Modet til at gøre noget nyt
Modet til at prøve noget andet
Modet til at være modig – ”Hvis jeg ikke gør noget, så …”
I denne særlige tid, lige nu, hvor jorden og menneskeheden opgraderes og udvikler sig så meget, er der en særlig energi der kommer forbi og stiller spørgsmål:
- Vil du det her? Er det din vej?
- Hvad vil du egentlig? Hvor er du på vej hen?
- Hvad er vigtigt for dig?
Store og eksistentielle spørgsmål, hvor vi bliver skubbet til, presset eller udfordret til at gøre noget andet end vi plejer, fordi energien opfordrer og presser os. Og gør vi ikke noget, fortsætter livet som hidtil, eller vi synker sammen og mister vores energi eller vi bliver syge, fordi vi står fast, bliver ved det gamle og kendte og ikke udvikler os og kommer derhen, hvor det er bedre for os.
Så selvom, det ikke altid er så fantastisk, at vove sig ud i verden, at gøre det nye, – så er det det, at være gøre noget andet og være modig, der kan være med til at bringe dig derhen hvor du ønsker. Det er det, energien ønsker for os alle.
Hvad er mod? At være modig?
At gøre noget, vi ikke plejer at gøre, noget uvant, noget vi ikke lige kan
At gøre noget meget uvant, ukendt eller direkte farligt
At gøre noget, som de andre ikke gør og måske ikke ønsker/ ikke selv ville vælge, noget anderledes
Måske du går og drømmer, drømmer om dengang du var ung og ikke fik fulgt dine drømme om at komme ud i verden, at rejse, at være fri eller? Eller om det, der ikke er der lige nu? Det kan være på alle livsområder, hvor vi går og drømmer, længes efter noget og ønsker noget andet end det, der er. Måske er drømmene meget levende i dig, eller de er lukket ned og næsten glemt?
Nogen gange kan der ske det:
- Kender du hende der altid lyttet til de andre, deres ønsker og ideer, men gemmer dine egne lidt væk?
- Kender du hende der træffer valg, så alle bliver glade?
- Kender du hende der sørger for de andre først?
- Måske du kender hende der ender med at være pleaseren, der altid får tingene til at hænge sammen…
Måske du har en stor indre fornemmelse for, en meget stærk intuition på hvad der er godt for dig. Hvad der vil være de rigtige valg og svar for dig, men du følger dem ikke, eller ikke helt… For der er alle de andre, som du gerne vil hjælpe, sørge for og som du jo plejer lige at ordne tingene for.
Og selvfølgelig skal vi også tænke på de andre, tage hensyn til dem, …men du må også godt trække vejret.
Indimellem kan vi være bange for, hvad de andre tænker om os, når vi vælger at sige og gøre noget andet end det, vi plejer og de forventer. Vi kan være bange for deres reaktioner, at blive afvist, at blive lukket ud af fællesskabet.
Fremtiden- at tage fat i modet, dit mod
Hvad du helt konkret kan og skal gøre, er jo helt op til dig. Og hvad der er modigt for mig, er ikke det samme for dig, eller for en på 20 år, … der er forskellige perspektiver på, hvad der er mod og hvad der kræves og skal til og hvor du er på vej hen.
Da jeg som ung søgte mit første job, var jeg nødt til at turde noget, at gøre det, at gå ud og søge, for at få det. Jeg var meget nervøs, – men jeg gjorde det.
Da jeg begyndte at sige nej til min mor og søster, fordi jeg mente og tænkte noget andet, oplevede jeg en meget stor reaktion fra dem, de blev chokerede, overraskede, fordi jeg ikke fulgte med dem.
Forleden var jeg til min ældste søns bryllup og jeg sang en sang for brudeparret og alle gæsterne. Selvom jeg var nervøs, usikker, så gjorde jeg det, fordi jeg gerne ville give dem denne sang. Og undervejs i denne proces inden brylluppet, spurgte jeg mig selv hvad det handlede om, og selvom jeg var usikker, så kunne jeg mærke, at jeg ville bleve ked af det, hvis jeg ikke gjorde. Hvis jeg ikke havde haft modet til det. Der var noget på spil her.
Hvad er det, der er på spil? Hvad er det, der holder os tilbage?
Når jeg laver eller gør nye ting, så spørger jeg ofte mig selv: Vil du det her? Er det vigtigt for dig? Hvad nu hvis du ikke gør det?
Når jeg er frustreret eller synes jeg rammer ind i de samme temaer i mit liv, så spørger jeg mig selv: Hvad er det her? Hvad handler det om? Og hvad er det jeg ønsker, længes efter og drømmer om? Og hvad skal der til, for at jeg kommer derhen? Hvad er det, dybt i mig og mit hjerte, der holder mig tilbage?
Her er det så, at vi alle bliver udfordret af, ramt af gamle temaer, mønstre, vaner eller traumer. Disse ting kan alle sammen være med til, at gøre det sværere for os, at gøre noget andet, noget nyt og at tage fat på modet. Det kan f.eks. spille sig ud på den måde:
At du udmærket godt kende temaet og oplever f.eks. at blive så træt, ryger ind i en gammel træthed og magtesløshed, når talen og tanken falder på f.eks. at ændre noget, at der kan sker noget andet, at det kan flytter sig. Og enten mærker du en helt masse og får en masse tanker og følelser, eller du mærker intet og er lidt tom indeni.
At du godt ved, hvad der er rigtigt og forkert og godt for dig, men alligevel er der et eller andet der altid gør, at du ender med et træls/dårligt job/chef, ingen penge eller at tiltrække det dårlige til dig.
At selvom du ikke ønsker det, så er det som om, at du kommer til at tiltrække og gentage dine roller, … og der er nogle helt konkrete ting, du undgår i livet, …som du ikke rigtig tør/gør/vover, … men som der er en del af dig der egentlig gerne ville og du måske dybt nede i dig drømmer om. Nogen gange kan vi selv ændre det og gøre noget andet, men når der ligger et dybt trauma bag, er det godt at få professionel hjælp fra en terapeut, for at få forløst et trauma, den blokerede og bagvedliggende energi og tema der “sidder” fast i hele kroppen.
At tage modet i hånden
Selvom jeg i dag gør mange ting, har jeg også indimellem brug for at tage kærligt fat i modet i den ene hånd og mig selv i den anden, mine tanker og mine følelser og mit hjerte, for at øve mig, finde ind til mig og at gøre disse ting. Og når jeg gør det, så kan det i starten være ”farligt” og med rystende ben, men jeg øver mig og gør det en gang til og en gang… og så ender det med, at jeg kan være i det, nyde det og tage glæden til mig i at gøre det jeg inderst inde så gerne vil. Det jeg har længtes efter og gaven i det er at jeg får skabt sammenhæng i mig, min personlighed og sjæl, hele mig. Det giver en anden måde at være i mig på og i verden på.
♥ Bliver du nysgerrig på dine ønsker, længsler og drømme?
At få fat på, hvad der virkelig rører sig i dig?
Hvad din intuition, gerne vil fortælle dig og leve ud?
♥ Her er muligheden for at kontakte mig for en samtale på ca.20 minutter, ganske uforpligtende og gratis – for at finde ind til hvordan jeg kan hjælpe dig.
kontakt mig gerne på mail: mette.mo@hotmail.com