Hvad er det, der sker i energien, når ”alting” baldrer, vibrerer, ændres og transformeres?
Hvad sker der, når jeg søger/forsøger at finde ro i mit liv, midt imellem alt energien?
Hvordan er det vi mennesker reagerer, når jorden opgraderer og Pluto kommer ind over os alle?

Dette er store spørgsmål, der jævnligt kommer på besøg i mit hoved. Jeg undres, forundres og går og summer lidt.
Jeg tænker, så hovedet har svært ved at rumme det hele, så kroppen sitrer og jeg spørger andre mennesker:
“Hvad sker der for dig, og dig… Hvor er det, at du mærker energierne, alt det der påvirker og hvordan finder du ro?”

♥ 
Ro
Hvad er Ro, og hvor finder du det?

Er Ro at gå i hulen, med dyne og tæpper og varm te? At krybe derind, hvor der ikke er alle mulige stimuli, lyde, larm, for næsten helt at lukke ned, for at gøre noget godt, at oplade batterierne og finde en balance og harmoni indeni. Måske i stilhed helt alene, – eller med en bog, en lydfil eller en film.

Er Ro at gå en tur i skoven og ned til vandet, cykle eller at gøre noget andet aktivt med kroppen og gerne ude i naturen…, så fuglesangen kan høres, vindens blæsen eller at mærke regnens små dryp. Her hvor der er stille, der er kun dig eller mig selv og er nærværende for der hvor du sætter din fod, der hvor du er lige nu.

Er Ro at sidde stille, kigge ud i luften og gøre ingenting. Bare at sidde, og sidde og lade dagen, tiden og vejrtrækningen passer sig selv, mens kroppen, tankerne og du finder ro.

Når Ro-én larmer

Jeg oplever ofte hos mig selv og andre, at der er noget der larmer, når vi søger ro:

  • Der er 50.00 tanker hver dag, der cirkulerer i hovedet. Og de 95% af dem, kommer igen i morgen, som ubevidste tanker. Så hvad er det tænkerne tænker…
  • Der er vores opdragelse, der har en indflydelse på hvad vi tænker og mener er rigtigt og forkert at gøre, ”- Hvad jeg skal og bør gøre?”. Noget af det, har vi selvfølgeligt gjort op med, men der er alligevel forsat ting, der dukker op. Vi skal yde før vi kan nyde. At rydde op, så der er pænt. Ikke være sjusket, -en sjuske Dorte. Der er bedst, når det er hjemmelavet -f.eks. bagværk. En pæn pige – så du får anerkendelse af din far…
  • Energien i denne tid der stiller spørgsmål: Hvad er vigtigt i dit liv? Hvad vil du gerne fylde dit liv med? Hvordan vil du gerne skabe dit liv? Store eksistentielle spørgsmål om hvad der har værdi i dit liv og om at leve derefter.
  • Kroppens reaktioner på ro. At kroppen næsten ikke kan finde ind i ro, fordi den sitrer, har lyst til at bevæge sig, gerne vil slippe noget eller et gammelt tema bliver trigget. Hvor det er kroppen, der kommer til at blive den der styrer, mere end det du måske egentligt ønsker dybt indeni dig.

At blive trigget, stresset, presset ud i livet
Jeg kunne her for noget tid siden mærke, at nu var der noget der ikke hang sammen, nu var der noget, der var for meget. Der var alt for meget i hovedet, jeg lavede to opgaver samtidigt og jeg tog mig selv i, at det ikke var rart. Så alle de ting jeg gik og lavede på job og fritid, var ikke mere med samme glæde som tidligere, men på overarbejde.
Der var for mange projekter, der var for meget jeg Så gerne ville eller skulle nå.

Var det den pæne pige der gerne ville løse alle opgaverne til ét 13 tal eller hende der gerne ville gøre alle andre glade eller…- Og hvordan er det med at lave ingenting og være stille?

Når Pluto rører rundt i gryden
Samtidig var der en stemme indeni, der begyndte at stille spørgsmål. Hvad vil du? Hvad er vigtigt for dig? Hvor er det du er på vej hen?
Og det er Så pudsigt med det her med ro, for når jeg mediterer, er stille, går ind i stilhed, ind i Walking Meditation, …så er det jeg træder ind i et helt andet rum, kommer ind i en dyb ro og være. Det er her jeg holder rigtigt meget af, at være.

Hvordan skaber vi livet?
Psykoterapeuten og stress mentor MetteMO, ville give disse vejledninger:

  1. Sig nej – skær ned – sig fra, overvej LIGE NU: Hvor mange ting du skal?
  2. At holde pauser, slappe mere af, tillade dig at være doven
  3. At gøre ting, der giver dig energi, der fylder sine batterier op, der gør dig glad
  4. Fokus på tanker: hver gang du tænker en tanke om dig selv, ofte negativ => at vende den om til en positiv sætning, en positiv mulighed for dig
  5. Gå ind i en nærmere/ mere dybegående arbejde omkring skal & bør hvad beriger, løfter og giver mig energi

Energi og Pluto
I øjeblikket er der meget Energien og Pluto. Energien presser os, Pluto stiller alle spørgsmålene, og derfor står vi lige her nu. Den presser på alle vores gamle temaer, traumer, måske er den endda i gang med at presse på dit livsformål…  og den vil så gerne at vi kan give slip, transformere og hjælpe os med at blive løftet i energien, for at kunne komme et nyt sted hen. At komme ind i en ny værende, lettere og mere lys energi.

Jeg bliver selv så optaget af at finde ind til en ny ro, en langsomhed, et sted hvor der er plads til eftertanken, til at lytte, til at være og til at være stille. Og jeg kan se, at jeg skaber mere og mere dette rum og prioriterer det, for at skabe det, for at komme derhen, hvor tanker og krop også kan være med og hele mig, det hele menneske. Der hvor der er godt at være, for krop, sjæl og sind.

Velkommen til en ny tid,     
– til at være i dig på en ny måde
kærlig hilsen MetteMO