Qigong
Hvad er Qigong? Hvad kan Qigong? Hvorfor?
Og hvordan er det, at det kan gøre gavn for din fysiske krop?
Glæde dig, dine celler og berige din energi, din livsenergi og dit liv?
”Jeg ved ikke rigtig hvorfor, jeg kan egentlig ikke forstå det, for jeg plejer ikke at holde ved noget – så længe, men her er noget, her er noget der kalder på mig” -cirka sådan udtrykte en deltager en dag til Qigong. Hun har trænet Qigong igennem flere år, en gang om ugen.
Jeg ”ser” sådan et billede for mit indre blik af kinesere, der står i en park og bevæger kroppen, bevæger sig i langsomhed, med fokuserede bevægelser og et roligt sind. Dagens træning er i gang, dagen er startet. Og nu er det mig, der står her, løfter armene, ryster dem og laver derpå langsomme bevægelser, der sætter min krop, energi og liv i gang.
Jeg laver Qigong, det er mindfulness i bevægelse og livets energi.
Et valg
Min krop kalder, men lytter jeg til den? Hører jeg, hvad den siger? Lytter jeg rigtigt efter, hvad det egentligt er, som den gerne vil fortælle mig?
Gennem flere år, perioder, har jeg oplevet at min lænd, min ryg, min iskias har givet smerter eller hold i ryggen. Jeg har følt mig hæmmet, begrænset og har i perioder måtte sige nej til forskellige dejlige oplevelser og aktiviteter sammen med andre mennesker. Jeg har prøvet, at ligge på mit gulv og lave øvelser fra kiropraktoren eller fysioterapeuten, men det er bare ikke lige mig.
Jeg elsker derimod at gå ind i kroppen, i det mindfulde og stille rum, der hvor langsomheden råder og hvor energien i kroppen sættes i bevægelse. Når energien strømmer, styrkes mine muskler og led, musklerne og bindevævet løsnes, det (energien) strømmer, … og så sker det forunderlige, at jeg begynder at slippe i mine tanker, at jeg kan gå ind i det mindfulde rum, i det stille og ”bare” være, være mig.
Når jeg tager valget at gøre noget godt for min krop og energi, når jeg vælger at styrke og strække den, at lade energien arbejde indeni -… så få jeg en helt masse i tilgift, en masse gaver. Jeg mærker at livet bevæger sig i mig, at mit liv og livsenergi bliver løftet og beriget.
Når jeg laver Qigong oplever jeg:
- Den fysiske træning af min krop, så mine muskler og led bliver stærkere og mere fleksible og der hvor der tidligere har været mindre bevægelighed bliver der lige så stille løsnet op og jeg kan strække min krop lettere og mere
- Helt konkret er jeg glad for at lave de øvelser der træner min ryg og lænd, så den kan blive styrket, og samtidig oplever jeg at varmen og energien pibler i min krop og så ved jeg at der er noget, der er sat i gang
- Når jeg laver de stille bevægelser, kommer jeg godt ned og ind i de enkelte øvelser og så sker det ”magiske” at min krops energibaner bliver lukket op, varmen begynder at strømme gennem min krop og jeg min hjerne kan ikke helt forstå, at de langsomme bevægelser er så gode for kroppen
- Jeg oplever at ”gå” ind i en ro, langsomhed og indimellem i stilhed, og mens jeg træner begynder jeg at slippe tankerne, fokus bliver på kroppen og åndedræt, langsomhed, det mindfulness og energien i kroppen hjælper mig til at lande et stille sted, når timen er slut
Derfor underviser jeg i Qigong, laver Qigong og dyrker Qigong
Hvis du bliver nysgerrig, og gerne vil vide mere, høre mere, – Så læs mere om Qigong her
”Det gav mig sådan en dejlig oplevelse og følelse i min krop, en varme indeni, en ro i kroppen og afslappethed og en rar fornemmelse af at have trænet og vækket kroppen på den gode måde. Det varede længe, og noget jeg virkelig kunne tage med mig i min dag.”
I mandags var der flere nye til Qigong, for at prøve og snuse til det. De mærkede kroppen, energien, varmen der strømmede igennem sig. De tog:” Glæde, ro i tankerne og lethed”, med sig hjem.