Ro – hvad er det egentligt?
Ro – Vi ønsker have ro når vi skal sove, spise, arbejde, læse eller andet og måske lægger vi allermest mærke til det, når vi ikke har det. Når vi oplever at sidde stille og så alligevel ikke finder ro, fordi tankerne og bevidstheden er fyldt med alt det du skal nå at lave og ordne og tage hånd om. Da jeg var ung kunne det være en nabo eller underbo der larmede en nat. Jeg kunne så banke på døren og bede om ro eller vrisse af dem, at jeg gerne ville sove. For jeg trængte til at sove, jeg plejer at sove, men de larmede for meget. Der var ingen RO, de forstyrrede min nattesøvn og det jeg forventede og havde regnet med var muligt at opnå. Når børnene larmede eller skændes og jeg sad fordybet i læsning, i arbejde eller en samtale, -” ÅH RO”, – var det eneste jeg ønskede, for jeg var blevet forstyrret 100 gange i mit forehavende. Eller når tankerne i dag kører og det eneste du trænger til er RO. Ro til ikke at tænke, ikke at gøre noget, ingen projekter, ingen mål, – bare være dig og ikke skulle noget.
Men hvad siger Kroppen til ro?
Kan din krop være rolig og stille, eller er den hurtig til at flytte på dig og trænger til bevægelse?
Når vi sidder stille kan vi tit opleve, at kroppen normalt ville følge tankernes impulser, til at gøre noget og foretage en handling. Vi tænker noget og er så kort efter klar til at gøre noget ved det. Men når vi sidder, så lader vi også kroppen blive stille. Vi sætter kroppens bevægelser og dermed hele kroppen på pause. Nogen gange er det OK, men kroppen kan også blive urolig, blive sitrede, ryste eller en oplevelse af at den trænger til at bevæge sig og blive brugt. Hvis vi går med mange gange svære oplevelser, kan det sætte sig i kroppen og betyde, at f.eks. ro kan være svært at være i, fordi man som barn/ung har oplevet, at der lige om lidt sker noget som man skal være opmærksom på og måske passe på.
Hvordan er ro for dig?
Har du lært at gøre en masse ting? – er der en indre stemme, at du lige skal gøre og ordne noget? Det kan være, at du er vant til altid at gøre noget, at sørge for en masse ting, at ordne og have tjek på tingene, for at det er i orden. Så er det sådan, at det har kroppen lært, måske et langt liv igennem og når du så nu vil noget andet, eller sætter dig for at finde ro… så er det i lige modstrid med det din krop er vant til. Derfor kan det være svært, bare lige at finde ro.
Måske har du bare enormt lyst til en helt masse ting, at udforske projekter, kreative ideer og udtrykke dig,… JA udforske livet? Men samtidigt med at du lige skal nå job, hus og have og familien… Og hvor var det lige at den, der ro forsvandt hen?
Der er rigtig mange mennesker der oplever et højt arbejdstempo, nedskæringer, forøget arbejdspres kombineret med et ønske om at gøre et godt stykke arbejde og høje krav til sig selv. … og hvor er det lige at der så bliver plads til ro?
Ro er individuelt, et abstrakt begreb, så forskelligt fra den ene til den anden og i tid og sted. Ro er noget vi skatter – især når vi ikke har det. SÅ hvad er god ro for dig? Hvad skal der til for at du finder ro? – Og kan du altid finde Ro, eller skal der noget særligt til, for at du kan finde ro?