Counselor of Heart and Soul
Hjerte & Sjæl terapi – Spirituel Psykoterapi & Telepatisk Healing
Psykoterapeut LifeCoach Underviser
Jeg hedder MetteMo, her er min historie og den sti som jeg går på i lyset
Jeg landede her med et ønske, en masse energi, vilje og aktivitet for at komme fremad. Jeg kom med et åbent hjerte, barnets uskyld , en godtroende naivitet og en Her kommer jeg… Jeg kommer her som Ildsjæl, Lysarbejder og Engel på jorden. Jeg har selv været på en stor rejse i mit liv, for nu at kunne leve livet i fylde, nydelse og glade liv, som jeg lever i dag.
Og JA, – det har været en rejse.
Det har været et stor udfordring og proces, at mærke livet og alle følelserne. Jeg røg ind i at være enlig mor, udbrændt med et immunforsvar der var nede, ensom og med en stor forladtheds følelse, kikset og modløs. Med en indre oplevelse af, – at jeg ikke duede til noget, ikke kunne finde ud af noget, at der var en hel masse ting, som jeg burde eller skulle gøre og at jeg ikke var god nok og med et brændende ønske om at gøre en helt masse.
Jeg begyndte, at lytte til mig selv og valgt at gøre noget andet. Jeg valgte terapiens og uddannelsens vej, for derigennem at få løst op for gamle mønstre og overbevisninger, skal og burde. De tyngede mig, fik mig til at have en oplevelse indeni og en masse tanker om, at jeg ikke er god nok, for de lå dybt ned i mig – flasket op med modermælken, men oftest som forventninger til mig. Den perfekte super effektive udearbejdende kvinde, som alle skulle kunne lide, der bagte brød og lavede super sund mad til sine børn og altid var frisk til at lege med dem…
Jeg begyndte også at lytte til min passion, til mine drømme og til min krop. Hvad var det egentligt jeg drømte om? Hvad var det for visioner jeg havde? Hvor og hvordan ville jeg gerne bo, arbejde, leve og være i livet? OG hvad er det egentligt, der gør mig glad? Og hvordan kommer jeg videre?
Jeg er ikke god nok, at transformere ”lille Mette”
Jeg har været i gang med at transformere Mette, der ikke troede, at hun var god nok. Hun var flittig, læste og nørdede meget. Hun knoklede og knoklede for hun troede fortsat, at hendes far ville komme og anerkende og rose hende. Hun blev rigtig dygtig med en solid faglighed. Nu kan hun øse af sig selv, hendes egne erfaringer til at hjælpe og løfte andre mennesker. Nu er hun god nok.
Det blev også en rejse langt tilbage i tiden, for gennem min spædbarnsterapeut uddannelse/tidlig traume uddannelse, – fik jeg fat på en lille del af mig, der blev ved med at føle sig forladt. Det var som et lille barn, der var blevet lagt på en trappesten, forladt, ved et børnehjem i Paris, for mange år siden. Så hende måtte jeg jo se at få samlet op. Det har været dybdegående og virksomt at forløse, at blive fri af gamle traumer, – for at kunne blive mig, komme ind til mit hjerte og at bevare mig selv.
Og så er der tankerne. Mine tanker har undervejs været lange, tunge og modløse. Og – JA, Jeg har været nede og vende, haft en oplevelse af ikke at komme videre, at hænge fast. Nu har jeg lært, at tanker skaber følelser, … følelser skaber handlinger og også det liv jeg kommer til at leve. Jeg arbejder derfor bevidst med tanker, tankesæt og at ændre mine tanker gennem træning. Jeg lærte, hvad jeg kan gøre af alle mine tanker. Jeg bruger i dag super transformerende og dybdegående måder til at “luge ud” i mine tanker, at skabe ro og fred deroppe og at skabe den virkelighed og liv, som jeg gerne vil have. Så i dag kan jeg styre mine tanker.
Når vi lander på jorden, – så har vi sagt JA til at udvikle os følelsesmæssigt som mennesker. Det handler om både det hårde, dystre, tunge og det glædelige, lette og dejlige i livet. Vi udvikler os, åbner vores hjertet og rykker os fra et Ego, frygt domineret liv til at være mennesker med en stor kontakt til vores sjæl og personlighed, som nu er smeltet sammen og støtter hinanden, med et åbent hjerte og en ny kontakt til Engle, Universet og Ånden.
At finde min sti
At finde en pejling, pejle mærker, for at finde hen til der, hvor det er rigtigt for mig.
Da jeg begav mig afsted følte jeg mig alene, ene, forladt i verden på en øde ø og jeg havde ingen tillid til at det ville gå mig godt, troede ikke på at det ville lykkedes eller at noget som helst ville blive bedre for mig. OG jo sværere det blev, jo mere forudsigelighed, vished og kontrol havde jeg brug for. Jeg var bange for, hvad der skulle ske eller hvordan det hele mon ville ende? Uvisheden sled i mig.
Da jeg blev færdig som psykoterapeut, troede jeg, at det var hurtigt og let, at komme videre og blive selvstændig og skabe sig en levevej. Men hvilken terapeut skulle jeg være, hvad skulle jeg lave, i hvilket regi, hvor skulle klienterne komme fra og hvordan skulle jeg lave markedsføring. Jeg der ikke engang vidste hvad facebook er… Så blev jeg lagt ned engang til af kroppen og livet blev udfordret.
Hvordan Spiritualitet? Hvad så, når det jeg gerne ville lave var anderledes, alternativt og spirituelt? Kunne det bære? Ville det være OK? Hvordan ville de andre kigge på mig? Og hvad så med min ide om mit firma, – var det overhovedet muligt? Hvordan kunne jeg gå frem i verden i tillid? – i tiltro til at det var/er muligt?
GRO – en ny retning – Et Nyt Center for Behandling, kursus, foredrag og konferencer
I dag har jeg sagt mit faste job op og kan nu leve i tillid til at jeg sammen med Universet skaber mit liv, støttet og supportet, så jeg hver dag kan gå frem i tillid, ro og glæde og overskud. Og det bedste af alt er, at jeg oplever mig støttet, – at det hele nok skal gå, – at det nok skal løse sig, – at det nok skal vise sig og udvikle sig på fantastiske måder, som jeg slet ikke havde kunnet forestille mig.
Så kom den næste idé: Et undervisningslokale – og et center. Kunne jeg tro på det, kunne jeg tro på at det var muligt? Ville det kunne lykkedes for os? Var jeg værdig til succes?
Status December 2022: Vi er i gang med at bygge Centeret. Vi i gang med en hel masse. Vi arbejder os videre frem. Jeg har mit eget lille hus til samtaler, Orangeriet bliver anvendt til undervisning, kurser og foredrag og vores byggeri er godt i vej. Det nye hus og sted skal hedde GRO. Vi er færdige i 2023, – og vi glæder os til at byde dig indenfor.
Så JA, det er muligt. Det er muligt at gå frem i verden med dine drømme, at tage din drøm og passion i hånden og gå med din mission. At manifestere det der er dig, dit mål og din opgave i livet, – så du kan leve det liv, – der virkelig nærer dig.
Derfor arbejder jeg med mennesker, der er Ildsjæle. Mennesker der er Lysarbejdere, der har brug for at forløse og heale gamle traumer og udfordringer, et løft og en hjælpende hånd til at finde deres drøm, mærke deres passion og gå deres mission i et liv i Kærlighed, Lys og Glæde.
Min mission er at løfte og hjælpe mennesker med at åbne deres hjerter
og leve i det bedste liv på jorden i kærlighed, lys og glæde
Jeg er MIG Jeg er Lysarbejder Jeg er den, jeg er
Jeg bærer lyset, viden & indsigt, visioner & drømme med mig, for at udvikle og skabe.
Jeg elsker det farverige i livet, -farverigt tøj, – grøn mad og mørk chokolade. Jeg elsker at læse og nørde, – at skrive. Jeg elsker musik og at spille det. Jeg elsker samvær med mine dyr, at sejle, at male akvarel. Jeg er er dybt spirituelt menneske. Jeg elsker at dele med mennesker. Jeg elsker livet – når det er kærlighed, lys og glæde. Når jeg gør det, som lige kommer fra mit hjerte, så er jeg bare mig. Så skinner jeg, lyser jeg, så er jeg levende og kan jeg dele ud til andre mennesker.
♥ Jeg har skrevet en blog om at være Anderledes – jeg er mig og går i mit lys
Uddannelse/erfaring:
- Psykoterapeut , Integrativ Energi og Power, medlem af FaDP
- Engleterapeut – d.6.sans Vejle
- Spædbarnsterapeut, terapi på børn 0-10 år, unge og voksne
- Mindfulness MBSR Instruktør
- Stress Mentor
- Specialuddannelse i behandlingsarbejde med omsorgssvigtede børn og unge
- Erfaring fra Folkeskolen, Flygtningeskoler med børn/unge, Voksne flygtninge med PTSD, Døgninstitution med børn/unge
- Folkeskolelærer
- Døgn Institution med unge forældre og spædbørn
- Døgn Institution med voksne sindslidende og misbrugere
Jeg går i mit lys med et åbent hjerte ud i verden
Jeg går min mission for at kunne løfte og hjælpe dig
Jeg er Nærvær og rummelighed
Jeg er Viden og Visdom
Jeg er Kærlighed, Lys og Glæde
Samtalerne med MetteMo var præget af stor indlevelsesevne og empati fra MetteMo´s side. Vi følte os i høj grad forstået og hørt.
Kender du selv til at have et brændende ønske, drøm og passion?
Så lad mig hjælpe og løfte dig på din sti
Så book en gratis
Let Go – Lad livet være lettere – læs mere her
♥ Hjerte samtale med MetteMO lad mig hjælpe dig Ring til mig ♥
FaDP
Jeg er medlem af Forening af Danske Psykoterapeuter
Dette er en faglig sammenslutning af eksaminerede psykoterapeuter, fra godkendte uddannelses steder.
På FaDP´s hjemmeside, kan du også finde mig under Psykoterapeuter FYN