Rejsen til Norge sommeren 2026
Vi gik i gang med at planlægge sommerferien til Norge i foråret 26, og jeg er lidt nysgerrig.
Hvad skal jeg i Norge? Hvorfor, er det, at vi i år ”skal ” rejse til Norge?
Jeg sætter mig og skaber stilhed i mig og så dukker der en Engel op fra Norge. Den kommer fra vestkysten ude ved Stavanger/ Bergen, som en energi, en svævende form, – byder mig velkommen og siger, at der er en opgave til mig på rejsen. Jeg bliver forundret og tænker med det samme på Den Franske Engel, som jeg har haft et samarbejde med for nogle år siden, så måske vil dette være en lignende oplevelse. Der kommer ikke mere fra Englen, den bliver ikke tydelig, … jeg glæder mig til Norge og hvad der vil dukke op. At finde ind i Energien og skabe kontakten
til Norge og den Norske Engel
Den Norske Engel kommer til mig
Vi sejlede til Kristiansand, og begyndte vores rejse langs kysten mod vest, i mildt solskin, lidt lunt og med et åbent sind. Kørte langs kysten og besøgte mange små steder på vejen. Jeg kiggede på nettet og i guidebøger, som jeg ”tyggede” igennem, på den måde, at jeg mærkede efter: hvad vil jeg gerne, hvad virker rigtig for mig og hvad har jeg lyst til , …hvad er der god og let energi på. Vi besøgte Lindenæs fyr og et par gravfelter, … og det var ligesom det. Som om, at der havde vi været, på vores rejser i Sverige og udforsket, …så det var ikke det, det skulle handle om denne gang. Der gik dog et par dag med dette, så måske handlede det allermest om at komme hjemmefra, slippe det der hjemme, holde ferie og blive klar til et nyt eventyr.

Rejsen begynder
Jeg ved ikke hvorfor, men det var som om, at der var noget, der trak mig ind i Stavanger. Først til et Jernalder Center og derefter til Stavanger Domkirken.
Og som sagt, jeg vidste det ikke, men efter besøgene satte jeg mig og mediterede, summede og tænkte, hvad betyder alt dette, hvordan hænger det sammen? Jeg modtog vejledning fra en veninde, for at komme videre, hun sagde: ”Kilde” … og hvad så? ”Enhver kilde har en vogter” Jeg kontaktede den kilde der løb ud af jorden, som jeg havde set og rørt ved, ved jernaldermuseet, og så var der kontakt. Kildens vogter kom frem, som en stor stærk vagt, og jeg spurgte hvordan jeg kunne hjælpe den. Den ville gerne have noget mere lys og liv, så stille og roligt overførte jeg sammen med Den Norske Engel det, til den, og det var som en stor forvandling. Kilden blev renset, levende, boblende, sprudlende glad og spruttede vand op og ud.
Derpå kunne jeg sammen med Den Norske Engle kontakte Lindenæsfyr – tilføre det lidt mere klart lys, Stavanger Domkirke og Stavanger by. Stavanger kirke blev løftet i energi, kirkerummet, de mennesker der arbejder der og dem der kommer og besøger kirken. Stavanger by dukkede op for min indre skærm og samtidig udfoldede der sig lys ud hele vejen rundt i byen, som klare, lysende lanterner placeret rundt i byen til løft, hjælp og glæde til byen og dens indbyggere.
Sct. Maria kirken i Bergen 
Jeg sidder i kirken med de to tårne, og tænker på, hvad der mon vil dukke op i dag, … det er spændende.

Jomfru Maria er afbilledet, som den centrale skikkelse på altertavlen i kirken. Hun er i lyse farver, rød og med en masse guld på. Hun står i solen/med solen som baggrund og med fødderne placeret på månen, omgivet af tidens hellige kvinder og mænd og med Jesusbarnet på armen. Englen lukker op for lys, der strømmer ned til Maria, stille, fin, blid lys, strømmer ned. Jeg sidder i det, som en del af denne strøm.
Jeg får at vide at: den feminine energi strøm til Bergen og Norge lukker sig op,- er ved at lukke sig op. Den er klar til at strømme og brede sig nu. Den strømmer først ned til Maria, derpå ser jeg den strømme ud over Bergen som tråde i et edderkoppespind, der ender i lysende krystaller rundt over hele byen. Energien er nu aktiveret, så den kan brede sig i hele byen, så lysarbejdere i Bergen kan tappe ind i den og være med til at folde den ud. Derpå ser jeg Maria Energien brede sig som bølger fra Bergen ud i Vestlandet.
Energien er let, hvirvler rundt i fryd, lys og glæde, fordi nu er den givet fri.
Den Feminine Energi strøm er så fin, blid, skønhed, det smukke, bløde, det varme, det omsorgsfulde og det nærende.
Stavkirker vil også være med
Vi bevæger os videre i Norge, lidt længere nordpå og derpå øst på og så dukker der en fin, fin stavkirke op:
Borgrund Stavkirke fra ca.1250
Vi kommer vandrende af den gamle Kongevej fra 1842 til Borgrund Stavkirke, og idet jeg står ved stengærdet og betragter kirken, er den hurtig i replikken og siger.” Jeg er da ikke, så lille endda”. Og det er den ikke. Jeg kigger på den og oplever den som en levende organisme, der trækker vejret, stille og roligt, ind og ud. En stor gruppe turister går ind i kirke og jeg tænker lidt, hm… nu er der mange mennesker og snakken, men kirken responderer:” Jeg synes, at det er så hyggeligt og fornøjeligt”. Det er som en boblende energi, der viser sig, idet kirken får alle de besøgende ind. ”Jeg bliver så glad”.
… og så gik jeg ind i kirken for at opleve hvad der var her…
Inde i kirken, sidder jeg stille, mens energien strømmer ned igennem kirkespirene og stråler ud til alle de besøgende og løfter deres energi, deres lys. Jeg spørger, om der er noget, som den har brug for:” Ja, et lille løft i lyset,” svarer den. Den kunne også godt tænke sig at kunne løfte sig fra stedet fysiks og flyve ud over bjergene og ud i verden. Den står jo her, og det er dens funktion, rolle og liv i verden. Den er umiddelbar lille og ydmyg, men har en stor virkning og giver glæde til mange mennesker gennem tid og rum, den spreder lys.
Vi tager en lille pause ved Røldal Stavkirke fra år 1200, på vores vej. Kirken ligger i en smuk dal, med en stille foss lige ved siden af, et vigtigt samlingssted gennem tiderne. De er ved at arrangere en pilgrims træf her i kirken, og jeg bliver helt tydeligt kaldt på i energien. De vil gerne løftes i Energien og i lyset her ved kirken og i hele dalen, så det sker.
Heddal Stavkirke er Norges største Stavkirke, og ligner den kirke, så jeg kender fra illustrationerne til Valhalla, som Odins hal. Stor, mægtig og sort af tjære. Kirken anvendes i dag kun om sommeren til barnedåb, konfirmation og bryllupper, – til lys, glæde og fornøjelige fejringer.
Jeg sidder i kirken, og fornemmer en streng af energi ned gennem de tre Stavkirker, der fortsætter videre ned til kysten, men også bevæger sig op igen – i cirkulation. Jeg spørger hvad denne energi er.
Det er:
- En ny Energi, et nyt Flow, et nyt Lys
- Det ny tids Energi, som er lettere, forløsende og berigende
Den Norske Engel kommer ind og fortæller, at den ønsker at berige og løfte landet, at berige med noget nyt. At berige mennesker med mere lethed, glæde og et lettere liv. Det er som en sitrende levende organisme, en strøm, en energi der strømmer, med et formål, ”en tone”, en energi.
Vi fortsætter på vores ferie, og selvom jeg er nede ved vandet ved Larvik, er det som om, at vi bliver trukket tilbage, på den linje der går ned igennem Norge, på hovedvej nr.9, til Kristiansand.
Ringen er sluttet
Jeg er forsat nysgerrig på, hvor det er i Kristiansand, som jeg skal hen, og samtidig bliver jeg trukket ind i Kristiansand Domkirken en stille fredag formiddag. Jeg bliver så glad da jeg går ind i kirken, for organisten sidder og spiller og øver sig på det store orgel i kirken. Toner og klange strømmer i rummet.Der står en turist, et par meter foran mig vendt med front mod mig, vi får øjenkontakt og et lille smil. Derpå sætter orglet i gang og spiller ”Sommertime” – i en langsom slow udgave, og turisten svarer på engelsk, at det der ikke er noget at spille i en kirke, og jeg blev lige så glad for det forskellige repertoire, som organisten præsenterede os for, ny tid, ny musik. Ja, der er en længsel efter at få bragt ny energi og lys til kirken og til mennesker.
Jeg mærken kontakten til Englen igen, og strømmen af energi der tiltager. Energien strømmer ned igennem taget/spiret på kirken, ned igennem altertavlen og de 2 søjler der står der, og ned igennem hele gulvet, hele kirkegangen og videre ud i havet i Kristiansand. En ”Fossende” strøm af Ny Energi: Kærlighed, Lys og Glæde. Ringen er sluttet, vi er tilbage i Kristiansand og der er skabt forbindelse i Energien fra Kristiansand, til Stavanger, til Bergen, til Sognefjord i vest og til den inderste i Sognefjorden mod øst, til Borgrund, Røldal og Heddal Stavkirker og tilbage til Kristiansand igen.
Her sidder jeg nu i eftertanker: 
Kilden og vandets betydning, det store Atlanterhav som Den Norske Engel og jeg er i kontakt med ved den norske Vestkyst, samt alle de mange kilder og fosser, som jeg møder har og får en stor betydning, meget mere end jeg nogen sinde har forestillet mig. Da jeg var i Normandiet i Frankrig og lavede et energi samarbejde med Den Franske Engel, oplevede jeg at blive så, så tung, træt og helt baldret i energien, og kunne slet ikke noget bagefter, men her i Norge var det anderledes. Jeg fik den information, at vandet, fosserne og alle kilderne, var med på hele turen, til at løfte og blive lutret i energi. Det var rigtigt dejligt at opleve, at blive hjulpet på den måde.

Men hvorfor igennem kirkerne? Spørger jeg mig selv om, nu her bagefter. Jeg kan godt lide at gå i en kirke og sidde der i stilhed, alene.
Jeg spørger ind:
- I en kirke er der stille, og muligt at lave et godt fokus
- Her er i forvejen god kontakt til forskellige Engle og Energier
- Det er et godt sted at lave Energiarbejde for mig
- At se kirkerne som et sted, hvorfra Energien strømmer ud til alle mennesker, til hele Norge
- At jeg selv ikke har nogen dom eller barriere i forhold til at sidde i en kirke og lave energiarbejde
Men hvorfor Stavkirker:
De gamle Stavkirker i Norge, har en enorm rodfæstelse ned til grundfjellet, de stikker dybe rødder og står solidt som en klippe/fjell. Grundfjellet i Vestnorge, har forbindelse tilbage til Atlantis.
Monumenter, store bygninger, søjler, statuer er som magneter for energi. Der ligger kraft og symboler her, der over tid har samlet og fået en enorm styrke og et solidt fundament.
Og husk på, at det som sådan ikke er et religiøst kristen energi/budskab Englen kommer med, det er et hjerte budskab til menneskeheden med Vandbærerens Energi i Den Nye Tid og med en særlig aura ind over fra Jomfru Maria af den feminine energi.
I Borgrund Stavkirke spørger jeg: ”Hvad kan jeg tage med hjem?” Og kirken fortæller, at det, er det samme som der sker med Gro Center, som i kirken her: Mennesker mærker energien, mærker lyset og bliver løftet i livet.
Og at huske på, at det lys jeg/vi hver især spreder og lukker op for, når vi møder et andet menneske, det ser vi ikke altid, selv – den virkning – påvirkning, som vi hver især har.
Hvad betyder dette energiarbejde?
Dette kommer jeg til at spørge om, da jeg kommer hjem.
Ikke fordi jeg er i tvivl, men for at forstå noget mere om, hvad det er der sker, når jeg samarbejder med en Engel.
Englene kan ikke selv komme helt herned på jorden for at lave dette energiarbejde, derfor kontakter de mennesker, der kan være et slags bindeled mellem deres verden og den fysiske jordverden og menneskeheden.
”JA, energien er lettere i Norge nu, idet der er sket forbindelse, cirkulation og fornyelse i energien. Det er som et nyt vindpust, en lethed i lys og en let sommerbrise, et løft.
Det er behageligt, berigende og dejligt.”
Over tid: Dette er en del af aktiveringen af hele Norge. Energien er nødt til at blive løftet, skiftet også som en del af hele jordens løft i energien.
Har det nogen som helst betydning? Ka´ det noget?
Ja, det gør en forskel,
Ja, det betyder noget,
Ja, lysene til livet er tændt.
En ven fortæller mig, at det lige er Tyrens hjertelinje, som jeg bl.a. har siddet og arbejdet på …
Tak kære Norge, Tak kære Jomfru Maria for at lukke Den Feminine Energi op, Tak til Den Norske Engel.
Sikke en rejse i Energien sammen med Jomfru Maria, Den Norske Engel og Den Ny Tids Energi, Tak. |
|
|