En portal åbner sig – Oplevelser i den store verden
Hvordan verdens politikken kommer tæt på og hvordan verden ændrer sig
Velkommen til en utrolig og fantastisk rejse oplevelse og magisk energi oplevelse i Argentina.
Vi er i Argentina, i provinsen Cordoba for at besøge familie, min mand og jeg. Og sammen med familien tager vi på ferietur til provinsen Catamarca, 8 timers kørsel i bil i nordvestlig retning. Fine asfalt veje og vi lander i byen Fiambalá, en hyggelig mindre by, med et torv, små butikker og flere overnatningsmuligheder.
Vi tager på tur i Nationalparken, der støder op til Andesbjergene og grænsen til Chile, med guide i vores bil 4X4, – en 8 timers tur. Det er ørkenområde, sand og bjerge. Der er asfalt et stykke derudaf, vi passerer en stor hvid fabrik, der udvinder metaller fra saltsøerne i Naturparken, og vi får fortalt, at den forrige regering stoppede udvindingen for at skåne miljøet, men at den nuværende regering har åbnet produktionen igen. Senere på turen falder samtalen igen på fabrikken og produktionen, Argentinas økonomi og den aftale som regeringen har lavet med Trumph i USA, om lån og garantier for ædle metaller. Denne fabrik, udvindingsaftalen og den vej vi kører på, er ejet af og finansieret af kineserne, der ejer 70%. Da vi kører tilbage til byen sidst på dagen, møder vi 3 store tankvogne på vej op og 3 på vej ned og vi kan se at fabrikken er ved at blive udvidet.
Selve turen i Nationalparken ved de 9 søer, er noget af det mest fantastiske farver, klipper, bjerge, vulkaner, søer og en højde på 4700 meter. Det gør et kæmpe indtryk på os alle, at verdener er så rig og fantastisk. Vi er mætte i flere dage efter denne tur, overvældet og imponeret. Vi tilbringer et par dage i Fiambalá området, nyder naturen, Termas – varme bade som vi bader i og trækker vejret.
Lige idet vi er ved at køre ud af Fiambalá, for at vende tilbage til Cordoba og familiens hjem, nævner en i familien, at vi måske skulle have besøgt byens lille museum. Der er gennem tidens løb og under udgravningen af vejen til fabrikken og produktionen fundet flere gamle ting af interesse. Ved selve vejbygningen er der bl.a. fundet to meget velbevarede mumier. Jeg får vist nogle billeder fra museet på mobilen og den ene mumie, en meget velbevaret native indianer med hud og hår, kigger direkte på mig og jeg kan tydeligt mærke ham. Jeg kan mærke, at han vil mig noget, sige noget til mig og jeg når lige at tænke: ” Åh, ikke sådan noget tungt afdøde kontakt”.
Jeg siger nej til at tage på museet, idet vi lige er kørt forbi og kontakten jo allerede er etableret. Efter lidt tid i bilen, finder jeg en stille stund, hvor jeg kan trække mig tilbage, tage min skrivebog frem og skabe kontakt til en vigtig samtale, for at finde ud af hvad det er som mumien vil fortælle mig.
Han kommer til stede lige foran mig, helt tæt på. Han vil egentlig ikke sige noget. Der kommer ikke rigtig noget fra ham, og jeg tænker gad vide hvad så… Det næste er, at jeg mærker, at jeg skal sende lys til de to mumier. Jeg skal aktivere lyset. Jeg lukker op for strømmen af energi, og jeg ser hvordan lys og energi strømmer ned, de bliver helt oplyst, rummet helt lyst og det ligner guld. Jeg sidder noget tid og holder denne strøm i tavshed, derefter spørger jeg ham om hans tid. Mumien fortæller, at det var en god tid, et godt liv og en god væren. Derpå fortæller han, at det er hans opgave at dele lyset, brede alt lyset ud i Fiambalá, at vække dets indbyggere. Det vil kunne berige deres liv, give dem glæde og rette ryggen, som stolte indbyggere og efterkommere af den gamle indianer mumie.
Jeg vender ligesom blikket mod fabrikken, og alt det med produktionen, de ædle metaller, de store saltsøer, som de er begyndt at tømme. Det er jo ikke bare en sø, men 9 forbundne søer, hvoraf den ene er 35 km lang. Jeg ser store lastbiler fra fabrikken der stopper, dækkene bliver ligesom flade, bilerne går i stå. Og fabrikkens arbejdere kigger op, ud i luften og siger ligesom til sig selv.” Hvorfor gør jeg det? Hvad laver jeg her? ” Hvorpå de stille og roligt forlader fabrikken. Det er som om de vågner op og så går de.
Det næste der sker er, at der dukker en helt masse native indianere op, som står i en ring rundt omkring Naturparken. De står som store, høje mørke statuer, forfædrenes krigere med et spyd ved deres side. Store, stolte og stærke danner de en kreds omkring hele Naturparken. Lidt efter kommer der nede fra jorden, firkantede søjler i hvid krystal op igennem jorden og danner endnu en ring omkring Naturparken. Høje hvide søjler står der, knejsende. Det næste der sker er at der fra himlen – universet kommer lys og energi ned, som en bred stråle. Det er et kæmpe rør af lys og let energi, ned til jorden. Det kommer fra Venus, fra Pleaderne.
Alt det her sker så hurtigt, at jeg stopper lidt op, for at notere lidt i min bog, for at kunne huske det hele. Jeg vender også blikket mod Buenos Aires, for at finde ud af forbindelsen dertil, for min hjerne kan ikke forstå, hvordan denne her fabrik vil stoppe. Jeg kan ikke mærke en direkte forbindelse dertil, men alt det jeg får vist er, at resultatet at den bevidsthedsændring, det shift, der er ved at ske i verden af befolkningens tænkemåde. Et shift her og på verdensplan, der vil bevirke, at der ikke er nogen grund til, nogen ide i at udvinde mineralerne og ødelægge naturen.
Mit blik vender tilbage til kredsen af de stolte native indianere, der slutter kreds, de hvide krystalsøjler og lyset fra Venus der strømmer. Og mens vi kører hjem fortæller jeg familien om alt dette, hvordan mumierne blev vækker til live med lyset, hvorpå de kan sende lys og energi ud til den lille by og til området og som domino brikker bliver først krigerne, så de hvide søjler og så Venus aktiveret.
Det er stort, mageløst og magisk at tænke på, fantastisk og lidt uforklarligt. Men jeg skriver det alligevel, for det er vigtigt. Der er noget på vej ude i verden, der er noget nyt der er sat i gang, en portal er åbnet. I stedet for at blive modløs og magtesløs, opgivende og passiv og træt, Så er det store SHIFT i gang. Det er startet. Der er håb og muligheder. Vi må tro på det og glæde os til alt det der vender, det der løser sig af gammelt og skaber nyt på en helt anden måde og i en helt anden energi. Velkommen til en ny verden, siger jeg, mens jeg ser, at lyset daler ned på mumierne, der spreder det ud, krigerne, de hvide søjler og den nedstrømmende Venus energi i Naturparken.
Tak, tak, tak fordi jeg fik lov til at være en del af denne opgave, at åbne portalen i Naturparken i Catamarca i Argentina.
