Ønsker du at blive mere nærværende, at være bedre til at være her, lige nu?
Kunne du godt tænke dig, at kunne mærke Energi? Og finde ud af hvad det er og kan?
Længes du efter øjeblikke med ro og væren?
Vil du gerne gå hjem med ny frisk energi og et klart tænkende hoved?
a
QiGong reflektioner: Nærvær – hvad er det? Hvad kan det bringe?
I de sidste par måneder, har jeg og mine hold dykket ind i hvad nærværet er, kan og bibringer os alle.
Nærværets nødvendighed?
Når vi bliver stille, rolige og mindfulde, kan vi alle komme til at mærke nærværet, så er det der jo. Og vi ved jo egentlig godt, at det er vigtigt for vores velbefindende, ro i tankerne, stress niveau – stress reduktion, kroppens funktioner. Men husker vi det altid i hverdagen? Lægger vi vægt på det? Prioriterer vi det? Vil vi det virkeligt? – eller søger vi det først, når vi kan mærke at vi virkelig trænger til det? Eller kroppen kalder eller skriger efter nærværet?
a
Hvad sker der i os, når vi siger JA, til nærværet?
Vi kommer til, helt af os selv at flytte opmærksomheden til lige der hvor vi er, lige nu. Vi er nødt til at mærke og blive bevidste om hvor er jeg lige nu, hvad siger min krop og hvor er mine tanker henne? Helt af sig selv, begynder vi at slippe tanker, slippe vejrtrækningen – så den bliver mere rolig og pulsen slapper af.
Vi bliver mere afslappede og det hele bliver mere behageligt.
Der er betydelig færre tanker. Vi bliver opmærksomme på kroppen indeni. Hvordan er den lige nu? Det er dejligt at mærke kroppen igen.
Vi bliver også frustrerede indimellem, når tankerne melder sig og gerne vil fylde som de plejer. Og lige pludselig kan vi mærke at vi overgiver os, til lige nu og at vi ikke skal nå så meget, skal gøre så meget. Vi puster ud og giver slip.
Vi mærker glæde og måske andre dejlige følelser.
Vi reflekterer og bliver nysgerrige på hvordan det er muligt at bygge os selv og vores krop op med god Energi. Det er dejligt at mærke ny glæde og taknemmelighed.
a
Vær´ med og oplev og mærk hvad QiGong kan:
- Enkle øvelser med grundig instruktion
- QiGong stammer fra Østen og er praktiseret i 1500 år
- Træning, vedligehold og god helse for hele kroppen
- Gennem langsomme bevægelser trænes styrke og smidighed
- Led, muskler og smerte bliver løsnet
Uro i kroppen slippes og vi går ind i det Mindfulde rum, hvor tankerne er i ro og kroppen får ny energi.
Jeg starter QiGong hold starter mandag d.19.oktober kl.16.15
eller onsdag d.4.november kl.18.15 i Gro
Det er for alle, i alle aldre, begyndere og øvede. Det er for dig, der kender QiGong og for dig, der gerne vil lære det. Her i efteråret og vinteren går vi ind i det mere langsomme, rolige og healende og hvilende. Vi øver os i langsomheden, er nysgerrige på at mærke kroppen, mærke energi og hvad de 5 elementer kan bringe.
Jeg er selv meget glad for Qigong og har dyrket det i 9 år nu, … og bliver forsat ved. For jeg bliver ved med at opleve, at det kan noget.
Det giver mig Ro i hovedet og velvære i mig og min krop. Det træner styrke, bevægelighed og smidighed, så det vedligeholder min krop og passe godt på den.
I QiGong holder jeg af, at undervise i det mere Mindfulde. Det er her hvor vi bliver mere stille, nærværende, holder et fokus på tankerne. Gennem øvelserne, fokus og bevidst opmærksomhed, skabes en anden tilstedeværelse. det er en anden måde at være på, at være nærværende i nuet, – det nuværende øjeblik. Her er rart at være, blødt, behageligt, vejrtrækningen kommer helt ned i tempo og der er ro i tankerne. Det er et særligt rum, som at få fat på, en anden del af sig selv.
Og selvom jeg har sagt det før, så bliver jeg ved med at være fascineret over, at vi, – når vi træner QiGong kan påvirke vores meridianbaner, vores balance i kroppen, vores indre organer og vores velbefindende. Tænk, at de bevægelser vi laver, kan have så stor en virkning, både på krop, sind og velvære og direkte ind i f.eks. kroppens organer – såsom hjerte, nyre, lever… Spændende undervisning.