At lukke op for forårets strøm

Åh, kan du mærke forårets strøm? Energien i den gule erantis der bryder igennem jordens overflade? Når det dufter og fuglene synger?

En dag i februar måned begyndte solen at skinne. Da jeg gik ud i haven, var det ligesom om at foråret var på vej til os her i Danmark. Det var lyset der strømmede, solstrålen gennem glasset og ned på græsset. Da jeg lidt senere stoppede op, mærkede jeg dette lune hjørne, opvarmet af den første sol i år. Det duftede af forår, fuglene sang i haven og der var noget nyt på vej. Jeg mærkede en kriblen i kroppen, en energi af at komme i gang, komme ud, at gøre noget, at få ryddet op. Det var som om jeg fik indskydelse til at rydde op over det hele, flytte bunker, at få smidt noget gammelt ud.

Derfor denne sang om det tidlige forårs kommen. Denne strøm og gnist af energi. … Åh, kan du mærke forårets strøm? Energien, duften og fuglesangen?

Forårets komme     © MetteMO 02 2023

1.Det første solstrejf, en tidlig forårsdag.

Fugle synger morgen sang, fortæller verden.

At nu, Ja nu er lyset atter på vej.

x

2.Lad foråret komme og rive os med.

Ud i luften, ud i vind, sansende duften.

For nu, Ja nu er forårets blomster brudt frem.

x

Omkvæ:  Lad foråret komme – Stik hånd´ i jorden

Mærk græsset gro – Safterne stigr´.

Fortæller om livet og kraften der gror.

x

3.At ryste kroppen, at komme ud igen.

Ud at mærke livets puls, rytmer vibrer.

Kom nu, kom ud, se glæden folde sig ud.

x

4.Alt ryddes op, tages ud og vendes om.

At sku´  finde ny værdi: Er det her vigtigt?

Ja nu, er lys og livet kommet til os.

x

Omkvæ: Lad foråret komme – Stik hånd´ i jorden

Mærk græsset gro – Safterne stiger

Fortæller om livet og kraften der gror.

x

-Tillad dig selv at gå ind i stemningen, ind i ordene og sansningen, – så foråret kommer til dig 😊

… jeg ved godt, at dette kun er teksten, men så må du komme her og deltage til min workshop, så kan du også høre musikken.

-Denne særlige energi, forårets strøm, mærkede jeg en dejlig februar dag. Og lige om lidt kommer det til os, igen … det er på vej.

-Det er muligt at tappe ind i foråret, i energien, i gnisten, i strømmen.

Er du nysgerrig?

– læs mere om hvordan du kan forvandle din energi og lukke foråret ind – workshop

Hvordan kan du forvandle din energi?