Merovinger
Merovinger
Merovinger
Merovinger

Hvorfor fangede det min opmærksomhed?

I efteråret 2022 læste jeg en bog om den franske Merovingerslægt , der var udbredt i store dele af Frankrig, Sydtyskland og Belgien i år 300 – 700 e.kr. Jeg blev så nysgerrig på hvem de egentlig var disse langhårede, vise mænd. Derfor kørte vi forbi Bruxelles, på vej til en ferietur til Frankrig, hvor der er et museum: Art and History museum, med en special samling om Merovingerne.

Baggrunden for at søge efter mere viden om Merovingerne, bunder i en kanalisering, som jeg modtog i juni 22, der udviklede sig til en meget inspirerende, spændende og fascinerende rejse til Sverige og Øland i sommeren 22,

– hvor jeg mødte en ung fransk Merovinger af kongeslægt… du kan læse den historie Klik Her

Hvad museet i Bruxelles bragte

Museet i Bruxelles har en special samling fra Merovingerne, den indeholder en samling huskeråd, potteskår, en tankevækkende animeret film der viser folkeslagenes vandringer gennem tiderne, et par skeletter og sværd. Det er fra tiden før Middelalderen, der viser hvordan mennesker har levet på landet i små huse/hytter og dyrket jorden, fisket og jaget. Små og store økser til hverdagsbrug og kamp, spyd og lange sværd samt smykker.

Det var især smykkerne, som jeg var interesseret i. Det var perlekæder med små glasperler og større kæder med ravstykker fra Østersøen desuden spænder og brocher i metal og guld. Merovingerne er især kendt for deres spænder og brocher.

Jeg oplevede en særlig tiltrækning til alle disse smykker, som om, at jeg kendte dem, havde rørt ved nogle af dem. Jeg tænker, at jeg engang i en anden tid, har siddet og fremstillet sådanne herligheder i guld og skønne sten.

Vi forlod museet, og jeg tænkte, hvad så… Hvordan kommer jeg videre med dette her? Hvad er det, som jeg kan finde ud af her?

Smykkernes symbolske tegn og kraft

Jeg satte mig og mediterede og kaldte på den unge franskmand, Merovingerne, som jeg kendte fra Øland. Han måtte da kunne fortælle mig noget om disse smykker, hvad der var, og hvorfor jeg oplevede en særlig energi omkring dem.

Efter et stykke tids venten og kalden, dukkede han op for mit indre blik. Han sad stille og fingerede ved hans egen guld broche. Kørte fingrene hen over den, mærkede kanten let og stoppede lidt op ved perlerne af rubin og safir. Han smilede glad og fortalte, at han godt kunne lide fornemmelse af guldet mellem fingrene, i hans hænder.

Øjeblikket rummede en særlig kærlighed til denne broche og guld, som jeg ikke lige med det samme kunne forstå. Han var tydelig meget glad for sin broche, …  og en stolthed.

Jeg spurgte ham da, hvad det var der var så særligt ved den? Og hvad var det for nogle symboler, som den sendte ud?

Brochen er en lille rund guldplade, buet i formen, med en fin sirlig kant. På hans brochen er der 3 røde rubiner og 3 blå safirer sten, der smukt lyser op.

Han fortæller, at den Franske kongeslægt Merovingerne havde disse brocher, de mennesker der var betydningsfulde i slægten havde sådan én.

De røde rubiner var symbol for og tilknytning til og signal: den 1. rubin: var for kongen, den 2. rubin for Merovinger slægten og den 3. rubin var som ridder/kriger.

Hvis du bar disse rubiner, havde du sagt ja til og lovet dig til kongen, til slægten og at forsvare den som en ridder.

De blå safirer symboliserede: den 1.safir er Visdom, den 2. safir er Højere skolet, den 3. safir er Spirituel – forbundet til Lyset.

Der var desuden enkle brocher, med grønne glasperler, det var til unge/ynglinge af slægten, på vej frem i livet.

Selve brochen var også et signal til andre om, at man var Merovinger. Det var som et våbenskjold, – et slægtsskjold og et kongeligt skjold. Og dem, der kendte til selv brocherne, kunne desuden aflæse, hvem man var og hvilken uddannelse/baggrund/ rang, man havde.

Jeg har en aftale med den unge franske Merovinger på Gotland, til næste sommer. Jeg glæder mig til denne tur, til at finde ud af mere om Merovingerne og måske at finde rester fra ham og slægten på Gotland. Gad vide om der findes smykker, brocher der?

Refleksioner: 

I den danske kongeslægt, fandtes der en efterkommer af Merovinger: Prins Henrik af Mont Pesat.

I det danske kongehus/adlen i dag, signalerer smykker også budskaber til andre mennesker.

At den viden der ligger gemt i Merovingernes slægt, at det i dag er muligt, at ”gå” gennem tid og rum og få dem til at fortælle og dele ud fra deres tid.

Rød Rubinens kraft: Der er en særlig ro, et lys og en værdighed i rubinen. Det opleves meget stærkt at stå i rubinens kraft, virkelig at mærke den. Der er et løft og en opladning af mig og min energi.

Blå Safir kraft: klarhed, oplyse, visdom, at kunne se klart, at kunne se gennem tid og rum, vismand, at blive løftet op og kunne se gennem og gennemskue en situation. At modtage spirituelle informationer og visdom.

Det jeg finder så fascinerende er, at det er muligt gennem tid og rum, at finde ind til hvem Merovingerne var og ind til betydninger og symboler fra deres liv og verden. Dette kan bringe mere af deres historie frem og gøre den og dem mere levende og giver mig en ide om, at der er mange flere ”levende” symboler, der er fremme og aktive i verden, end jeg endnu har været opmærksom på.