Når Pluto rydder op, dimensioner kalder og vi bliver løftet i energien
Hvordan kan vi gøre noget andet? Kan du vælge en ny sti?

Min veninde oplevede at hverdagen baldrede, udfordrede og at det var svært at holde fast i det gode humør, fordi der hele tiden var et eller andet der dukkede op, der irriterede, der bøvlede, der drillede, der blev ved.
Min nabo syntes, at der var alt for mange ting der skulle gøres og ordnes, ryddes op, gøres rent og bunker der skulle flyttes og det virkede ikke som bunker, men som bjerge fortalte hun, uovervindelige.
En bekendt fortalte om hvordan den ene time tog den anden med projekter og opgaver, som skulle løses og selvom målene og listen efterhånden blev løst, så var der alligevel langt, langt til vejs ende.

Det uundgåelige skete, det forudsigelige, – det kendte skete:

  • Kroppen blev træt, tung, langsom og der kom smerter
  • Tankerne kørte i ring, hovedet blev mere tungt og hovedpinen eskalerede
  • Ubehaget steg og kroppen reagerede

Jeg oplevede det selv for nylig, registrerede det og tænkte, nu er det nu;
”Nu er det nu, du har et valg. Du har en anden mulighed”.
Jeg stoppede op, reflekterede, undrede mig og genkendte mig selv i alle de gennemgående temaer fra min hverdag. Genkendte hvordan der har været temaer, der ligesom kom igen og igen, som om de passerede hen over livet én gang til, for at teste, udfordre og træne mig en gang til:
”Bliver hun ved eller har hun lært det?”
En astrolog ville sige, at Pluto er på spil, det var den der stillede spørgsmålet.

Jeg blev:

  • Let i låget, skiftede perspektiv og fokus
  • Gav slip på gamle tanker, temaer og overbevisninger om hvordan det skal og burde være
  • Det er at lave et ”Shift”, at gøre noget andet og give slip

”The Shift” hedder en gammel Hay Hause film, der lige netop fortæller om skiftet, ændringen og et nyt step i livet. Det var og er som om at lande i et skifte, et bevidst skifte, en italesat beslutning, men også fordi det var den eneste gode mulighed og måde at gå videre på. Det var et skifte i energi, i dimensioner, i vibration, i fokus, og i at være i den fysiske krop i hverdagen nu og her.

Og NU: … Det jeg ser er ændret.
Det jeg tænker er ændret.
Det jeg mærker og oplever er ændret.
Og på en eller anden måde er det lettere, der er mere glæde og overskud. De gøremål der er, bliver lettere løst og ordnet. Det er mere rart at være i. Det er en tydelig, intens, mærken på egen krop at skifte fra dimension til dimension, at slippe det gamle og bevæge mig ud i livet i en ny energi.