Tålmodighed hvordan bliver du ven med tålmodigheden

Ro - den lille guide

Hvad er Tålmodighed?

 – og hvordan bliver du ven med tålmodigheden?

Du står og venter i køen i supermarkedet, i bilkøen, i telefonkøen eller du venter på et andet menneske.

Hvordan klarer du det? Hvordan er det gået i dag? Hvordan klarede du det i går? – Er dagene ens eller forskellige? – Og er din tålmodighed ens eller forskellig?

Jeg oplever, at min tålmodighed ofte er bestemt af hvordan dagen er, hvordan stemningen er og i det hele taget hvordan min indgangs vinkel er i forhold til det jeg laver er og det er der, hvor min tålmodighed kommer i spil. Så JA, dagene er forskellige. Ja, jeg er heller ikke altid ens i forhold til alle andre mennesker. Jeg er heller ikke altid tålmodig overfor mig selv. Men jeg er opmærksom på det og jeg er opmærksom på, hvad jeg går og siger til mig selv og hvordan jeg handler.

Hvis jeg har travlt og bliver stoppet i forhold til at skulle vente på andre eller i en bilkø, så kan jeg vælge at reagere eller jeg kan trække vejret og være TÅLMODIG.

SÅ mærk lige ind i tålmodighed. Kan du komme i tanke om en situation, hvor du var tålmodig? Tænk på den, og skrue op for denne følelse af tålmodighed, som kommer til dig. Det er her, at du kan komme ind og mærke. Når du først mærker, er det lettere en anden dag igen at genkalde dig TÅLMODIGHEDEN. At tage den til dig og bruge den bevidst. Når vi er bevidste om hvor vi er i tankerne og følelserne, så har vi en mulighed for at vælge. Vi kan vælge vrede/frustration/…. Eller vi kan vælge tålmodighed.

DU har valget!

Når du skal lære noget nyt, kan det være vigtigt, at have tålmodigheden med dig. For det er jo ikke altid at du lærer det i først hug, nogen gange skal der træning til.

Og så er der det særlige, … når du synes at alt er klart, du er klar og alt er lagt til rette… men der sker ikke noget, det kommer ikke i gang, det rykker ikke. Kender du det? Så er det at tålmodigheden, er en vigtig faktor. Set fra oven, kan 1 måned, 1 uge, eller at skulle vente 1 dag – i forhold til et helt menneskeliv på 100 år, JA, så er 1 dag, jo ikke noget. MEN …  når vi stå lige midt i denne venten, jeg tænker at du også kender den, så kan det nogen gange opleves som meget, meget langt, langsomt ja måske næsten helt ulideligt. Så er det, at det kan være en god ide, at være ven med tålmodigheden.

Hvordan bliver du ven med tålmodigheden?

Når du står i en situation, hvor du er udfordret, skal lære noget nyt eller på en eller anden måde føler dig presset på tid/ frustreret – så kan det være en stor hjælp at arbejde med en af de 7 kvaliteter fra Mindfulness  – Tålmodighed.

Tålmodigheds Øvelse til når du står i en situation:

  1. Begynd bevidst at trække vejret roligt – lidt langsomt
  2. Tag 3 dybe vejrtrækninger og giv slip i vejrtrækningen
  3. Genkald dig en oplevelse, hvor du har mærket følelsen tålmodighed og forestil dig at denne følelse og energi der er særlig for tålmodigheden, den overfører eller drysser du ned over den nuværende situation
  4. Gentag eventuelt ordet tålmodighed for dig selv   ”Jeg er tålmodig” ”Jeg er tålmodig overfor mig selv” ”Jeg er tålmodig i dag”

Hvordan oplevede du tålmodigheden?

Hvordan mærkede du dig selv?

Hvor sidder din tålmodighed henne?

Go to Top