Accept
Når du åbner op for og trækker vejret igennem dig, mens du samtidigt fornemmer og trækker vejret ind i ordet ”accept”, så skaber du et rum for mere accept og en højere kvalitet indeni dig. Du løfter dig selv og din energi. I Mindfulness arbejdes der med ”De 7 kvaliteter”, hvoraf accept er en af dem. Det er et ord, et begreb, en tanke og en følelse, der kan løfte og berige din dag. Det kan være et ord der strejfer fordi på din dag, en summen på ordet, – hvor er der accept i mit liv, en meditation på ordet eller en walking meditation i sansningen af ordet.
Ordet accept opfordrer dig til at sige ok, til det der er. Det er ikke en accept af at alt og alting er ok. Det er ikke fordi, at du skal finde dig i alt eller at blive dårligt behandlet. Men det kan være et ord, at tage med på din dag og en måde at være i verden på.
Accept af det Nu´et, det der er, lige nu
Jeg er her NU, og det der er i mit liv, det er der jo
To veje at gå
I hverdagens almindelige rytme, opgaver og gøremål, kan du selv være med til at sætte dagsordnen for, hvordan du har det indeni, hvordan tanker, følelser og dit humør er. Skåret lidt skarpt ud, kan der opstilles to veje – to muligheder at gå:
På denne ene vej skælder du ud på andre, på verden og på dig selv. Det er også fordi, at jeg ikke kan finde du af det, jeg er for dum, ikke klog nok, ikke fiks nok og ikke smart nok til at finde ud af det.
Gad vide hvor meget energi, lyst og livsglæde disse udsagn giver dig?
På den anden vej der vælger og beslutter du, at acceptere det der er, lige nu. For dybest set, – kan du ændre det, der er lige nu? – Det kan du ikke nej, men du kan ændre den måde, som du har det på, som du tænker om tingene på og som du mærker indeni – dine følelser på din situation. Det handler både om tanker, mindset og dine følelser, for det hele påvirker hinanden.
Ordet er Accept
Accept betyder, at acceptere det, der er. Det er en kvalitet, vi med fordel kan tage med i livet. Det vil sige, at se i øjnene, at der er rod, uenighed, sårede følelser, træthed, sygdom, utilfredshed eller ked af det, fordi tingene ikke er, som du gerne ville og forestillede dig. Når du siger accept, så siger du OK til det. Det betyder ikke, at den situation du er i eller det drejer sig om, – at den er acceptabel. Men det er der, du er lige nu, det er en ok til tilstanden som sådan, for det kunne jo godt være, at du gerne ville eller skulle gøre noget ved det, men en accept af, hvor du er lige nu.
Du er her og det der er – i din verden og rundt omkring dig – er ok.
Konkret når jeg selv arbejder med ordet accept, så ”sender” jeg ordet, igennem mit hoved, mine tanker, og jeg holder fast i ordet, så kommer det til at sende og forplante en følelse af accept ned igennem hele mig. Og så begynder min krop at slappe af, mit hoved slipper overarbejdet og jeg har mulighed for at komme i kontakt med mit hjerte.
I walking meditation kan du gå ind og dyrke accept endnu mere. Det vil sige, at du går, i et langsomt, rolig rytme, hvor den ene bevægelse følger efter den anden. Går du for langsomt, så mister du lidt balancen og går du for hurtigt, så kan du ikke mærke foden der slipper underlaget, benet der løfter sig, knæet der bøjer og og. Det er godt at øve sig lidt og finde dit tempo i det langsomme og stille.
Når jeg laver walking meditation, nyder jeg fordybelsen i langsomheden, den stilhed der opstår i og omkring mig. Når jeg så tager ordet accept med ind i mig, så er det, at jeg begynder at mærke, hvordan den folder sig ud, åbner sig og hvordan denne accept begynder at brede sig som en følelse og energi i mig. Og jeg glædes over hvordan jeg helt af sig selv har sluppet min frustration og er blevet fyldt med accept.
Så hånden på hjertet – en dyb vejrtrækning og give slip og sig´ ordet accept til dig selv
Og husk så på, at din ”gamle hjerne” den tror og kommer ofte til at tænke, at det der er her lige nu, at det altid vil blive ved med at fortsætte at være sådan. Det tænker livet og din situation, som en altid, fastlagt, fastmuret og sammentømret del, der aldrig Aldrig vil flytte sig, ændre sig, aldrig vil begynde at bevæge sig. Så det bedste vi alle kan gøre er at sige accept til os selv og lige nu, og til hjernen, kroppen og hjertet, – og til det der er, lige nu.
Hvordan kan du benytte ordet accept:
- Ta´ ordet accept til dig. Beslut dig for at sige accept – hele dagen i dag
- Gå en walking meditation på ordet accept
- Stop op og sig´ accept
- Hver gang du møder et andet menneske så siger du accept til dig selv
- Hver gang du tænker en tanke om andre, en ting, dig selv, – så siger du accept og mærker det indeni
- Hver gang du holder pause, så trækker du vejret og siger accept til dig selv
Du vil kunne bruge denne måde at tænke, summe på, mærke og gå på et ord – med andre ord også. Det kunne være ordet glæde, nydelse, fornøjelse, mod, taknemmelighed, kærlighed. Alle ord og kvaliteter, der kan løfte dig, din energi og din livsglæde.
♥ Jeg vil gerne invitere dig til en gratis ♥ samtale, en afklarende samtale – hvor du har mulighed for at finde ud af, hvordan MetteMO kan hjælpe dig i dit liv. Kontakt MetteMO på mette.mo@hotmail.com og glæd dig til en dejlig ♥ samtale.