Ønsker du at sende en flaskepost ud i verden, – og modtage et magisk svar?
Kunne du godt tænke dig, at kunne være medskaber af dit liv?
At sende ud – og du vil modtage 🕊
Når vi tør at være åbne, tør at lukke op for ny inspiration, går på nye stier, – så skaber du mulighed for at modtage kreative og magiske ideer.
Det er faktisk sådan, at det er muligt at manifestere noget der er endnu bedre, mere fantastisk og magisk, end vores egen hjerne lige umiddelbart selv kan skabe. Det sker, når vi beder Universet og englene om hjælp.
At sende en flaskepost afsted
Her er øvelsen til at arbejde med at manifestere det du gerne vil skabe mere af i dit liv:
- Start med at summe ind på HVAD vil du gerne skabe i dit liv. – En ting, og tillad dig, at åbne for at være kreativ, at give slip og lade tankerne og fornemmelserne flyde og gå lidt på opdagelse. Fokus: ”Hvad vil jeg gerne skabe og have mere af i mit liv?”
- Find papir og blyant frem og skriv det på en seddel
- Samtidig med at du holder din seddel i din hånd, visualiserer du hvordan du putter sedlen i en flaske, sender flaske afsted på vandet.
- Sid lidt og Mærk hvordan du sender dit ønske ud i verden. Tak, Tak, Tak for hjælpen ( til at manifestere det) , siger du til Universet og englene.
- Hver gang du derefter tænker på dit ønske, så tænker og mærker du ind i ønsket og flaskeposten, som du har sendt ud i verden.
Flaskeposten er som et brev du sender ud i verden, i æteren og i Universet.
Tanker – Følelser og Handlinger
Vi har Så mange tanker gennem en dag, men når du begynder at blive opmærksom på hvad de tænker på, hvor de er henne og hvilken vej de følger, så er det, at du kan gøre noget. Det er som om, at de følger deres egne veje og gerne selv vil bestemme. Men det er muligt, over tid, at blive mere opmærksom på hvor de er henne og dermed hvad du fylder dig selv med. For når tankerne fylder dig og du kommer til at holde fast i dem, kan de komme til at skabe følelser.
Følelser er det vi nogen gange bliver fyldt af, de lette, sjove, glædelige og kærlige eller det tunge, dystre, opgivende og modløse… begge sider findes jo. Og har vi mærket en helt masse følelser, skaber det impulser til at gå ud og handle i livet.
At manifestere
Når vi arbejder med at manifestere, så er det dig der sammenkobler, tanker – følelser og handlinger. Så er det dig der er bevidst om det der sker – og ikke det modsatte at alt muligt sker omkring dig.
Vi arbejder med loven om tiltrækning. Måske kender du bogen eller filmen ”The Secret”, der fortæller om at det du tænker og føler på – er det du kommer til at handle på og skabe mere af i dit liv. Dette er den korte forklaring, – er du mere nysgerrig, – så er ”The Secret” inspirerende at se eller læse, fordi den kan inspirere til, hvordan kan du gøre det i din ganske almindelige hverdag.
Why:
Hvorfor nu det? Hvad skal jeg nu med det? Og hvordan mon det vil gå? Er alle sammen tankerne, der skaber en oplevelse af tvivlen, usikkerheden og nogen gange ligefrem frygten på os selv, der kan tage os og komme til at styre efter det sikre. Men det er jo ikke sikkert, at det er dit inderste ønske og det du gerne vil manifestere.
Why ønsker – den dybeste intention bagved:
- At få os til at tænke os om, ikke lave overilede handlinger
- At passe på os
- MEN den bremser og kan komme til at blokere for energien og flow
- Kan komme til at tage din glæde, lethed
- Kan skabe tankemylder
Derfor er det vigtigt, at du holder dig selv fokuseret på dit ønske – din manifestation 😊
God fornøjelse med din øvelse 😘
Læs mere om at holde Fokus, af skabe og Manifestere Klik Her