”Ja Tak, jeg vil gerne bestille en portion tillid”
Når uroen kribler i kroppen, tankerne snurrer og du ville ønske, at du kunne give slip og bare være dig i tillid
At gå fremad i tillid, – mon isen holder? Kan jeg stole på det? … Går det?
Jeg var ude at gå tur en dejlig lørdag, solen skinnede, sneen glitrede og jeg havde en kælk og et barnebarn med. Turen gik til Stilling sø, der var dyb frossen. Søen var erklæret sikker, men undervejs fra den ene bred til den anden, gik jeg først og kiggede lidt, hvordan ser sådan noget is mon ud, når det er frosset 20-30 cm? Farven, gennemsigtigheden, overfladen, – var interessant, de første par minutter. Vi kiggede ud over søen og glædede os begge to, jeg trækkende på kælken og et forventningsfuldt barnebarn bagpå. Han glædede sig til at komme derhen hvor de andre var og glide på søen… så så jeg lidt forude at farven ændrede sig, fra at være en overflade med fin lys nysne, og en mørk grå farve neden under,.. så blev det til splat, tøet sne, lidt vandpyt og en tydelig ændring, at her var noget andet. – Og med det samme, … kom der en tanke op: Kan den bære? Kan jeg stole på den? Kan jeg stole på at isen kan bære mig og mit barnebarn, – og alle de andre mennesker denne dejlige lørdag i solskin? Jeg så for mig at isen knækkede, kanten knækkede. Jeg valgte at gå lidt længere ind til bredden, så jeg kunne komme udenom stedet, tænkte bagefter at det kunne skyldes en strøm af en kilde af vand fra skråningen på land – det lidt varmere vand der sivede ned i den frosne sø. Det var ikke farligt på nogen måde, men min første tanke var en tanke om frygt eller tillid var aktiveret : Kan isen bære? – Og det selvom der var mange andre mennesker på isen, den var erklæret sikker. Men det er mange år siden jeg sidst, – som barn og ung har gået på eller stået på skøjter på en sø. SÅ det var en uvant gåtur.
Tillid til kan isen bære? Kan det usikre, det der let kan tø, smuldre, usikkert fundament, … kan det bære mig? Kan livet bære mig? Kan jeg stole på, at det gode kommer til mig i livet? Og hvordan kan jeg gå videre frem uden at blive ramt, blokeret, lammet eller generet, – men bare gå frit og frejdigt frem i livet i lethed, glæde og tillid?
At være i tillid i livet
Ordet tillid kan lyde som sådan et floskel …. Du skal bare have tillid til, du skal bare gøre sådan og sådan… og det kan være så let for andre mennesker at sige, men er du udfordret eller ramt, så er tillid ikke bare lige noget du kan få på bestilling.
Tillid kan opdeles som kan være i indeni og udenpå, tillid til dig selv og egne evner, formåen og færdigheder og tillid til andre mennesker og verden – det ydre. Tillid kan være til dig selv, når du kan finde ud af den opgave du laver på jobbet, at den næste opgave der ligger på din sti – er en god og meningsfuld opgave for dig, at det løser sig ude i verden når bilen er gået i stykker, de gamle vandrør i huset skal repareres, eller cyklen er punkteret. Og selvom der er nogle sving på din sti, så løser det sig, du får den hjælp og vejledning, som du har brug for og så stien er OK. Og de mennesker du møder i på din dag og i dit liv, dem kan du stole på, regne med, de er venlige og imødekommende og vil dig gerne.
Når barnets tillid er væk!
Men det er ikke altid, at jeg er blevet mødt med tillid. Jeg startede engang på et nyt job på en døgninstitution, og på den første dag kom Sofie 10 år hen til mig, kiggede op og ned af mig og sagde derpå: ”Hvor længe skal du arbejde her?” Og jeg stod der med alle mine gode intentioner om at være et godt menneske overfor børnene … Jeg blev mødt med mistillid, tvivl og beskyldninger i forhold til mine handlinger eller mine motiver og intentioner, da jeg arbejdede med anbragte børn og unge. De havde haft en svær, turbulent og vanskelig start på livet. De havde ikke haft mulighed for at knytte trygge og stærke bånd til deres forældre, hvilket bevirkede, at deres primære tilknytning var usikker eller ambivalent. Så når Sofie spurgte mig, – så lå der inde i spørgsmålet en erfaring hos hende om, at voksne kan jeg ikke stole på, ikke regne med og de smutter bare igen. Det var den slutning – overbevisning – tanke at hun var i verden på: De er der ikke for mig, jeg kan ikke stole på dem og de rejser snart og forsvinder for altid…
Når din og min tillid er i spil
Men hvordan hænger det sammen med tillid i dit og mit liv. Vi har jo alle oplevet, på et eller andet tidspunkt ikke at blive set, hørt eller mødt i vores liv. Der er jo hos os alle en grad af: kan jeg regne med det her, dig, de andre?
– Så kan du gå ud i verden, med åbne arme og være total tillidsfuld over for alle mennesker, alt hvad du møder og hele verden? Og alt det nye der sker i verden? Det der sker i energien? I alle dine ideer og projekter? – nye projekter?
Og hvorfor giver det ikke bare slip, alt det gamle, er der noget som du skal lære?
Det der sker nu i verden og i energien, – kan være meget udfordrende. For det der sker nu, … Det har vi aldrig oplevet, erfaret eller kodet ind i vores celler og DNA. Vores hjerner, tanker og vaner kender det ikke. Vi har aldrig tidligere blevet så udfordret på at gå frem i tillid, til dig selv, alle andre og verden. At går frem i energien, i tro – tillid og det højeste bedste. Det er der udfordringerne ligger og det er et dybere lag af tillid end vi tidligere har haft fat på.
Og hvad er det så, vi bliver tilbudt lige nu?
♥ Vi tilbydes en mulighed for at komme dybere, give mere slip på gammelt stof og at åbne for udfoldelse, kreativitet, glæden, at være løftet og at føle sig let, i frihed og at kunne leve et liv i dig, hvor det indeni er glæde, let, lyst og meningsfuldt. Hvor dit liv, din sti og dybt inde i dig er det højeste bedste for dig.
♥ Vi bliver skubbet frem og op i energien, fra den gamle tunge jordiske linere kendte energi og måde at være og gøre på til en ny måde at tænke, opfatte, sanse, mærke og være menneske på.
♥ Husk på at det i forhold til tilliden drejer sig om til de bedste muligheder, – det højeste bedste for dig og din sandhed. Det handler ikke om at sætte vilde, grænseoverskridende og udfordrende processer i gang. Det handler om at finde ind til dig, mærke din indre tillid i dig og være i dig på den gode måde og derigennem åbne for livets kreativitet og glæder i tillid.
♥ Jeg finder selv mig selv og min tillid, når jeg mediterer og laver mindfulness. Det er her, at jeg slipper min vejrtrækning, slipper mine tanker og bare er og lander i livet. Når jeg bliver stille, slipper mine tanker, så giver jeg mulighed for at kreativiteten kan komme ind, nye input, ny viden og visdom, og så er det at vi kan skabe,…om det så er med strikkepindene, en pensel, med jord under neglene i haven, ved at skrive, – det er jo underordnet.
Når tilliden udfordrer, – hvad kan du så gøre:
- Opmærksomhed på hvad tænker du på lige nu – så dine tanker bliver bevidste. Hvordan er din energi lige nu?
- Hvordan kan du omformulere din tanke til en opløftende /inspirerende tanke. Skriv en gul post it!
- Mærk den gamle tanke – NY tanke : Mærk energi skiftet. Sig ordet Change – skift – stop eller et andet ord, hvor med du kan huske at skifte dit fokus
- Send en hilsen til englene og bed dem om hjælp: Let go – og Tak Engle for jeres hjælp
- Sig: Tak Engle, fordi i sender mig tillid. Tillad dig selv at stoppe op og mærke tillid i dig
Dette er lidt vejledning, lidt træning, lidt energiarbejde til dig, i forhold til at være i tillid og hvordan du selv kan arbejde med tillid. Og husk, – når du mærker det, så omfavn dig selv, giv dig selv et klap på skulderen, – et kram til dig 😊 Er der noget her der klinger ind i dig, som du bliver nysgerrig på, – at du velkommen til at kontakte MetteMO, så vil jeg gerne hjælpe dig med at udfolde og løfte din tillid.