Lysglimt, når du åbner op for og giver dine lysglimt liv
Farfars juletræ
Jeg står spændt, venter sammen med min far og holder ham i hånden. Jeg er ca. 4 år og vi holder jul hos farmor og farfar. Vi har lige spist mad alle sammen, og så har jeg ventet. Men nu, … lige om lidt, så er det nu. Lige om lidt, så åbner min farfar døren ind til den fine stue, så vi rigtigt kan komme ind til juletræet. Jeg står og venter og kigger op på døren. Og så åbner døren sig. Dobbeltdøren åbner sig og det magiske sker, at juletræet med tændte lys dukker op. Det står der og funkler, lyser og ser så strålende ud. Jeg kigger op med store øjne, betaget af synet, af alle indtrykkene. Og vi står stille alle sammen og fanges ind af dette øjeblik.
✨
Lysglimt
Lysglimt er der, hvor du oplever noget særligt, noget der rører dig, bevæger dig og gør noget helt særligt ved dig, på den gode måde. Det fylder dig med glæde, med sjov, med nærvær og gør dig godt. Det giver dig energi. Det giver dig næring helt ind i sjælen og i knoglerne. Det er der, hvor du bliver så optaget af noget, så fanget ind i noget, så ramt af noget, at det rører dig, dybt ind i dig. Det er, når du ser tilbage, der hvor du har oplevet noget særligt. Det er, når det står knivskarpt for dig, at her er noget særligt. Der er for alle, – vi har alle disse oplevelser med os, – … men som voksne har vi ofte glemt dem. Vi har oplevelser fra barndom, ungdom og voksenliv, som vi har glemt, men som det er muligt at kalde frem igen. Ofte ligger de langt væk, det du oplevede som barn, – men når vi går ind og fokuserer på dem, så dukker de op igen. Det kan være at genopdage familiefesten, en gammel legekammerat eller en særlig oplevelse. Åh, der er faktisk Så mange dejlige lejligheder, som kan være lysglimt. En ferietur, en rejse med en veninde, den først kæreste, din mormor, den store fødselsdag, da sønnen blev student, at opleve kærligheden til en bamse, din hund, til en ny kæreste, til et barn, at blive mor eller at blive bedstemor…
✨
Et lysglimt
Jeg var så heldig, at min mormor havde en dejlig have. I haven kom vi hver sommer og legede. Og det bedste var, at om efteråret, så var der verdens største brombær, der smagte stærkt og saften løb ned af mine fingre og farvede mine fingre røde. Men endnu bedre var, at der var æbletræer. Der var ikke bare et træ, men mange. Det var en lille plantage, som min mormor havde. Og det, der står stærkest i mit lysglimt fra haven er, at række hånden frem og plukke et æble, fra det lille æbletræ på stien på vej ned i haven, og så tage det op til næsen og snuse til duften af friskhed og tage en dejlig bid. Så kunne jeg danse og løbe ned igennem havens vilde græs og blomster.
✨
At være i Paris sammen med en ven i sommeren 1981 og der stod vi og kiggede op på Eiffeltårnet og jeg tænkte, hvor forunderligt verden er. Her står vi på tur ude i verden og for en uge siden, gik vi hjemme og små kedede os. Verden er forunderlig og vi var unge og stod der og mærkede kraften i selv at kunne gøre noget i livet, selv at tage på denne tur.
✨
Lysglimt i dit liv
Disse lysglimt opstår, de er i livet. Nogen gange skaber vi dem, men mest af alt, så opstår de i det nu, der er. I det glimt, hvor det er godt at være dig.
Når jeg arbejder med lysglimt i samtaler med mennesker, så er det fordi, at der ligger så meget stof, oplevelser, nærvær, kærlighed, kraft og én gave til dig. Det er her du virkelig er dig, kan komme ind og mærke dig selv og det er muligt at hente visdom, en indre kraft og styrke og en gave til dig.
Kan du selv skabe dem? Ja, du kan gøre en masse selv, for at have en god dag og gode oplevelser, men der ligger ofte også en lille del der ikke kan planlægges, men som er opstået i det nu. Når du modtager vejledning og guidning, – kan du få fat på dine lysglimt. Klik Her og læs mere om hvordan MetteMO kan hjælpe dig med at finde dine lysglimt og løfte din energi.
✨
♥ Jeg vil gerne invitere dig til en gratis ♥ samtale, en afklarende samtale – hvor du har mulighed for at finde ud af, hvordan MetteMO kan hjælpe dig i dit liv. Kontakt MetteMO på mette.mo@hotmail.com og glæd dig til en dejlig ♥ samtale.