m
Hvad er samtaler med MetteMO? Hvad kan det egentligt? Hvordan kan de berige dig?
“Nu forstår jeg det – det giver mening” siger en kvinde i en samtale. For nu var der noget, der blev kædet sig sammen på en ny måde. Det er som et net, når den rigtige kobling er lavet – så hænger det hele pludselig sammen. Det skaber en ny og større sammenhæng en ny connection og så er det at vi kan forstå det på en ny, anden, bedre eller mere dybdegående måde. Nåh… hun sagde … det fordi …. og det påvirkede … fordi … og det skabte og …
I samtale hos mig starter vi ofte med en konkret ting, – en udfordring, … noget som du går og bøvler med, som kommer igen og igen fra hverdagen.
Det kan være:
- Oplever du at alting hober sig op, bliver for meget, trigger dig? Det giver dig spændte skuldre, hovedpine, der er mange tinge du skal nå at gøre, samtidig med at du er træt eller måske helt flad på energien?
- Kender du det, når livet ikke er helt der, hvor du gerne vil være? Du går og drømmer og længes og har et dybt ønske om at skabe dit liv
- Mærker du, at der er en del af dig der gerne vil videre og ud i livet, men at der er noget der ligesom forhindrer eller blokerer for at du kommer videre
- Har du prøvet det, når der kører tanker i hovedet og de bliver ved? Tanker om hvordan det skal og bør være og så er det, at du kommer til at skælde dig selv ud
Måske tænker du at det ikke er noget særligt, – men det er det jo, for det påvirker dig, dit humør og dit liv. Eller måske tænker du, at det kan der ikke gøres noget ved, – … men det kan der 😊.
Det gør en forskel at tale og arbejde i det terapeutiske rum. Der tager vi afsæt, til at være nysgerrig og skabende på fortiden, nutiden og fremtiden. Jeg bruger ganske almindelige Psykoterapeutiske metoder og kombinerer det med spiritualitet, healing, coaching og vejledning fra engle og mestre.
Hvad betyder fortid – nutid – fremtid?
Fortid:
- At gå tilbage gennem dit liv og høre din historie og sætte den i perspektiv til mønstre, skygger, overbevisninger og den familie, som du er vokset op i.
- At finde ind til dybere mønstre og overbevisninger der kan blokere og virke begrænsende for dit liv nu, gennem fortiden, Akascha arkivet og den sjæls historie
Nutid:
- At blive sat fri til at kunne leve det bedste liv for dig
- At slippe de vaner, mønstre og overbevisninger der bremser dig
- At heale det, der er lige nu og tage hånd om dig og dit hjerte
- At finde ind i gode, opbyggende og opløftende vaner og rytmer til din hverdag
Fremtid:
- At åbne op for hvad det er du ønsker dig, hvad du gerne vil skabe og manifestere på den korte og lange bane
- At gå ind i det du virkelig brænder for, det dit hjerte slår for, det der er særligt vigtigt for dig og at få fat på din mission, – ved du hvad der er din mission på jorden i dag?
En dybere mening
Gennem din liv er det muligt at trække linjer, paralleller, temaer og at gå i dybden med hvordan det hænger sammen i fortiden og i nutiden, – så du får mulighed for at skabe din fremtid. Ofte er det sådan at de forhindringer vi oplever lige nu, de har sikkert på en eller anden måde været der før gennem livet og måske gennem flere liv. Og lige pludselig give det der er og er sket så meget mening. Så er det, at livet bliver større, mere forunderligt og magisk.
At forløse og sætte fri
Det betyder, at vi alle gennem livet har oplevelser, hvor der er noget vi ikke forstår, som er grænseoverskridende eller truende ligefrem livstruende. Disse oplevelser, som vi ikke kan kapere, dem kommer vi til at kapsle ind, fastlåse, – fordi vi netop ikke kan kapere dem/ acceptere det der sker/forstå det. Men … der sker så det, at vi ikke får sluppet dem, de sætter sig fast i kroppen og i følelserne og vi kommer til at slæbe med dem gennem livet.
Senere kan vi blive trigget på det, ved en ny oplevelse, hvor det er ligesom om, at blive ringet op på det gamle. Det er for det meste sådan, at vi slet ikke ved, at der ligger noget gammelt – måske et gammelt traume som bliver aktiveret igen. Det skaber en dybere mening, sammenhæng, forståelse og når du bliver sat fri betyder det, at det ikke mere vil påvirke dig på samme måde i livet fremover. det vil ikke trigge dig.
Ved at arbejde med forskellige terapeutiske metoder, er det muligt at slippe det gamle, både i kroppen, tankerne, nervebanerne og blive healet af englene.
Din historie
At få fortalt din historie, at finde og forstå nye sammenhænge betyder, at det lige pludselig kan give mening, fordi der bliver skabt nye forståelses rammer, en ny kontekst og et kig både på fortiden, nutiden og på din livsmission og sjælsvej.
- Hvorfor er du født ind i din familie? Hvad er læringen her?
- Findes der en højere mening med hvorfor netop jeg skulle opleve dette?
- Hvad er egentlig min mission i livet? Hvad er det jeg ”skal” bidrage med?
- Hvad er det din krop, dine tanker og din sjæl gerne vil fortælle dig?
Det har stor betydning for det levede liv nu, et stort impact.
Klienter fortæller:
- At hun nu kan slippe sin mor, alle moderens meninger om tingene og om hende, de gamle oplevelser og bare være sig selv. Det gør hende fri, til at finde hendes nye sti i livet.
- Hun behøver ikke være urolig eller bange hver gang hun skal ud blandt mennesker, skal køre bil eller skal gøre noget nyt. Nu er hun meget mere rolig og ved hvad hun kan gøre.
- Nu kan hun mærke sig selv på en ny måde, mærke hvad der er godt for hende og sige ja eller nej.
- Nu forstår hun hvorfor den lille pige i hende, ikke kunne forstå hvad der skete dengang, da hun var lille….,- og far blev meget stile, far slog , far døde…
- Nu ved hun hvad det er, der er hendes vej, det hun ”skal” ,- hendes livsmission
Din fremtid
At nå til det sted hvor du har healet og sluppet mere og mere af din fortid, og begynder at sætte din egen retning på din fremtid er fantastisk, for så kan du manifestere det, du gerne vil. Der ligger heri et dybere lag af, at du nu har sluppet meget af de gamle skal og bør. Det er mange af de ting fra din opdragelse, din opvækst og levet liv, hvilket betyder at det er lettere at gå frem i livet i din egen energi, din egen væren og skabe det, der er rigtigt for dig. At manifestere ud i fremtiden.
Hvad kan du bruge engle til?
Jeg arbejder med engle, mestre og energi, fordi jeg synes at det er så fascinerende, inspirerende, hjælpende og englene har sådan en dejlig energi. Jeg elsker at mærke dem, deres energi og nærvær.
Engle kan være guider i livet, vejledere og sende healing til mennesker og dyr. Gennem meditation og øvelse er det muligt at åbne op for og at komme i kontakt med englene og ligefrem tale med dem og modtage budskaber. De kan sende os vejledning i form af ord, billeder, lyde, glimt, pudsige hændelser, – alt sammen kan det være en måde hvorpå de kan kontakte os på.
Det er muligt at modtage healing fra englene og mestre. De sender det gerne til os, når vi beder om det. De vil meget gerne hjælpe os, det vi skal, er at bede om det.
I mine samtaler oplever jeg ofte, at der kommer en hjælpende engel, f.eks. Ærkeenglen Michael ind og hjælper med at rense ud og derpå står han ved vores side som en stor stabil støtte i livet. Han viser sig for mig, som en stor stærk viking kriger. Det kan også være Jomfru Maria der dukker op, når der er healing i gang. Hun er den store moder, der kan hjælpe med at samle os op og være en hjertevarm favn, når der er noget som vi er kede af. Desuden arbejder Ærkeenglen Metatron med Det Krystallinske Lys, som renser og løfter os i denne tid.
Så spørger du mig hvad jeg laver: Jeg løfter og hjælper mennesker med at finde ind til sig selv, deres hjerte og at gå sin mission. Jeg arbejder med at slippe og heale fortiden og nutiden, så du kan stå frem i dit lys. Jeg arbejder i samtaler 1:1, på små hold og kursus dage.
Bliver du nysgerrig på et konkret samtale med en kvinde så tjek denne tekst, som jeg har skrevet KliK Her , det blev en særlig oplevelse i det der opstod i samtalen…
Her er en tekst om at blive trigget af livet klik her
Bliver du nysgerrig på hvordan du kan bruge, øve og løfte dig og din hverdag, gennem arbejdet med din intention – så vil jeg gerne invitere dig til en gratis samtale. Så kan vi sammen finde ind til det, der kan løfte dig i livet. Du kan læse mere om Let go samtaler KliK Her
Du er velkommen til at kontakte mig på mette.mo@hotmail.com